Præsident Bolsonaros allierede vil have brasiliansk Guantanamo

Fængslede terrorister i Brasilien skal kunne placeres langt væk fra resten af samfundet, mener ny guvernør.

Wilson Witzel fik mere end 4,6 millioner stemmer ved guvernørvalget sidste år. Han er kendt for sine kontroversielle udtalelser. Mauro Pimentel/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Rio de Janeiro. Brasilien har brug for sit eget militærfængsel som USA's Guantanamo i Cuba.

Det udtaler Wilson Witzel, der er en af den nyligt indsatte præsident Jair Bolsonaros tætte allierede, natten til fredag dansk tid.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

- Vi har brug for at kunne placere terrorister et sted langt væk fra resten af samfundet, siger Witzel i en tale til politiet i Rio de Janeiro.

Wilson Witzel blev tidligere på ugen indsat som guvernør i delstaten.

Han støtter Jair Bolsonaros hårde kurs over for kriminelle og bakker op om planerne om at lempe våbenloven. Især våbenloven og en ændring af denne tiltrak mange vælgere ved præsidentvalget i oktober.

Ligesom Bolsonaro er Witzel tidligere kommet med kontroversielle udtalelser.

Blandt andet har han sagt, at dele af politiet skal have lov til at skyde bevæbnede kriminelle, selv om de ikke udgør en direkte trussel.

Alene i 2017 blev der registreret 64.000 drab i landet.

Guantanamo-fangelejren blev etableret i 2002 under præsident George W. Bushs administration og har siden genereret stor international fordømmelse for at overtræde menneskerettighederne.

Den var tiltænkt udenlandske formodede terrorister efter angrebet mod World Trade Center året før.

Den mest berømte af fangerne og manden bag angrebet er Khalid Sheikh Mohammed. Han blev taget til fange under en razzia i Pakistan i 2003, da han var 39 år gammel. Han er i dag 54.

I januar 2017 underskrev præsident Donald Trump et dekret, der betyder, at den omstridte fangelejr i det sydøstlige Cuba forbliver åben.

Dermed gjorde præsidenten op med sin forgænger Barack Obamas løfte om at lukke basen. Obama måtte nøjes med at reducere antallet af indsatte fra 242 til 41 i løbet af sine otte år i Det Hvide Hus, skriver nyhedsbureauet Reuters.

/ritzau/