Portræt: USAs nye vicepræsident Harris er en hård negl

56-årige Kamala Harris er både den første sorte og kvindelige vicepræsident i USA.

 
Kamala Harris er blevet taget i ed som USAs vicepræsident. Video: Reuters/Ritzau Scanpix. Fold sammen
Læs mere

USAs nye vicepræsident, Kamala Harris, er ikke bange for at udfordre sine modstandere, når hun møder dem i debat.

Og hun fik flere gange krydset klinger med både Joe Biden og andre af demokraternes præsidentkandidater i debatter i 2019.

Alligevel måtte 56-årige Harris trække sit kandidatur, fordi hun løb tør for både penge og opbakning i løbet af sin valgkamp.

En valgkamp, der ellers begyndte strygende for den afroamerikanske kvinde ifølge den amerikanske avis The New York Times.

Men selv om hun ikke blev præsidentkandidat, indtager hun alligevel Det Hvide Hus. Det er i rollen som vicepræsident med Joe Biden.

Dermed er Kamala Harris både den første sorte og den første kvinde, som får vicepræsidentposten i USA.

Harris er uddannet jurist og har arbejdet flere år som både distrikts- og retsadvokat i Californien, før hun i 2017 blev valgt som senator for Californien.

Men da hun annoncerede, at hun ville stille op som præsidentkandidat var hun ikke verdenskendt.

Ikke som den tidligere sorte præsident Barack Obama var, da han blev senator, før han indtog præsidentembedet i USA.

Alligevel formåede Harris at gøre sig bemærket. Hun talte lige ud af posen og kæmpede for det, hun mente, var rigtigt.

Det var hun ikke bange for. Hun stillede spørgsmålene skarpt og kontant – især under senatshøringer – har nyhedskanalen BBC berettet om.

I den politiske selvbiografi »The Truth We Hold« beskriver Kamala Harris sin opvækst som afroamerikaner i Oakland.

Opvæksten har præget hende både personligt og politisk. Og det er noget, hun stadig tager med sig, beskriver hun.

Hun har en indisk mor og en jamaicansk far og er opvokset i Oakland, der ligger i den sydlige ende af San Francisco i Californien.

Men da hendes forældre gik fra hinanden, da Harris var fire år, voksede hun op hos sin mor.

Selvom moren var fra Indien, gjorde hun meget ud af at opdrage Harris med fokus på den afroamerikanske baggrund.

Og Harris' mor var også selv meget aktiv i de sortes kamp for borgerrettigheder i 1960erne og 1970erne.

På spørgsmålet om, hvorvidt hun vil føre Obamas arv videre, har hun tidligere slået fast over for The New York Times, at hun vil skabe sin egen arv.

Harris er da også blevet udråbt som en, der både appellerer til indisk-amerikanere, men i særdeleshed også til sorte amerikanere. Det har flere amerikanske medier skrevet, herunder The New York Times og BBC.

Hendes position er også kun blevet styrket den seneste tid beskriver BBC, fordi Black Lives Matter-bevægelser har rejst sig i hele verden i kampen for sortes rettigheder.

/ritzau/