Populær app ramt af ondsindet virusangreb

Foto: Dado Ruvic
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den populære WhatsApp, hvor man kan chatte og dele billeder med sine venner, er blevet ramt af et verdensomspændende angreb.

Det skriver The Independent.

Selve appen fejler intet, men det gør til gengæld en besked, der udsendes fra appen. Her bliver brugerne anbefalet at skifte appens farve ved at følge et link.

I beskeden står der:

»Nye farver til WhatsApp. Nu kan du udskifte farven på WhatsApp med din yndlingsfarve«.

Det eneste, man skal gøre, er, at dele linket med 12 venner, og derefter installere ’BlackWhats’ i Chrome Web Store.

Vupti. Så skulle alt jo være godt - men nej.

WhatsApp’s traditionelle grønne farve bliver altså ikke skiftet ud med din yndlingsfarve. I stedet bliver din egen telefon og dine venners inficeret med en ondsindet virus, der potentielt kan være ødelæggende.

Google har nu valgte at fjerne ’BlackWhats’ i Chrome Web Store.

Der er ingen meldinger om, hvor mange der er blevet ramt af angrebet.

Hvis man modtager denne besked i sin WhatsApp, bør man slette den omgående. Fold sammen
Læs mere
Foto: Reddit.