Polsk jernlady i infight med EU

Den polske regering med premierminister Beata Szydlo i spidsen er kommet på kant med EU-Kommissionen for sit forsøg på at stække den polske forfatningsdomstol. Også asylkvoter og abort kæmper Szydlo mod, men hun er en varm fortaler for NATO.

Polish Prime minister Beata Szydlo attends the European Union summit to discuss the ongoing refugee in Brussels on March 17, 2016. / AFP PHOTO / JOHN THYS Fold sammen
Læs mere

BRUXELLES: Nej til abort. Nej til asylkvoter. Og i det hele taget nej til en hel del forslag fra EU. EU skal dog især blande sig helt uden om den polske regerings kamp mod forfatningsdomstolen og regeringens forsøg på at få mere kontrol med medierne.

Det er markante og kontroversielle budskaber, der kommer fra Beata Szydlo, som nu har været premierminister i Polen for det nationalkonservative Lov og Retfærdighed-parti i godt et halvt år.

For bare et år siden var Beata Szydlo ikke et navn, som mange var bekendt med. Men forud for sidste års polske parlamentsvalg blev hun udpeget som Lov og Retfærdigheds premierministerkandidat af partiets grundlægger og formand, Jaroslaw Kaczynski.

Valget gav over halvdelen af pladserne i det polske parlament til Lov og Retfærdighed, som siden har presset på med flere kontroversielle forslag.

Mens abortkampen er et nationalt anliggende, og Szydlo er på hold med en lang række EU-lande i kampen mod asylkvoter, så står hun umiddelbart kun med Ungarns kontroversielle premierminister Orbán som ven i Europa, når det kommer til en række forslag, der skal forandre Polens forfatningsdomstol.

Kontroversen handler både om udpegning af dommere og forfatningsdomstolens muligheder for at bremse lovgivning. Ifølge forfatningsdomstolen selv strider forslagene mod den polske forfatning, men den kendelse fra domstolen vil Szydlo og den polske regering ikke anerkende.

Set med EU-Kommissionens øjne i Bruxelles ligner det et forsøg på at stække en uafhængig domstol i et klart brud på de principper, der forventes af en retsstat og et EU-land. EU-Kommissionen har derfor indledt en såkaldt retsstatsprocedure, der skal få den polske regering og Beata Szydlo på andre tanker.

Szydlo og hendes regering mener omvendt, at EU-Kommissionen slet ikke har ret til at blande sig på den måde i spørgsmålet om den polske forfatningsdomstol, og hun sagde fredag i det polske parlament, at sagen viser, at flere og flere i EU-Kommissionen er i gang med at »ødelægge EU«.

I yderste konsekvens kan kontroversen føre til, at EU-Kommissionen anbefaler, at Polen fratages stemmeretten i Ministerrådet. Men så langt ud kommer kontroversen dog næppe, da EU-Kommissionen sandsynligvis ikke vil kunne skaffe opbakning i alle de 27 øvrige EU-lande til dette radikale skridt.

Efter en større diplomatisk indsats over weekenden ankom EU-Kommissionens 1. næstformand, Frans Timmermans, som personligt kører sagen, til Warszawa tirsdag for at mødes med både Szydlo og formanden for forfatningsdomstolen – hver for sig forstås.

De kommende uger vil nu vise, om Szydlo kan overbevise EU-Kommissionen om, at retsstaten har det fint i Polen. Ifølge premierministeren har den polske regering spillet ud med en række forslag, som demonstrerer, at den skam respekterer uafhængige domstole.

Da EU-Kommissionen i januar indledte sin undersøgelse, troppede Szydlo velvilligt op i Europa-Parlamentet for at forklare sig, selv om hun vidste, at kritikken ville hagle ned over hende. Både i Europa-Parlamentet og lige siden har Szydlo fastholdt, at demokratiet har det glimrende i Polen.

Polak mod polak

Hun rasler også med sablen over for den tidligere politiske rival, Donald Tusk, der var premierminister i Polen i perioden 2007-2014, og nu er formand for Det Europæiske Råd, hvor EU-landenes stats- og regeringschefer træffer de største beslutninger.

Ifølge Szydlo har hendes regering ikke gjort andet, end hvad Donald Tusk selv gjorde i forhold til at udvælge dommere til forfatningsdomstolen, og den kontrovers har skabt tvivl om, hvorvidt Szydlo overhovedet vil bakke op om, at Donald Tusk kan fortsætte som formand for Det Europæiske Råd. Valget af Tusk til den post – lige foran næsen på Helle Thorning-Schmidt – blev ellers set som en stor anerkendelse af Polen og af de central- og østeuropæiske lande i en bredere forstand.

De seneste meldinger fra Szydlo tyder dog på, at hun – og Tusks arvefjende Kaczynski – måske alligevel vil støtte et genvalg af Tusk, hvis mandat udløber om et år.

Hun viste sig også ganske kompromis-villig, da EUs stats- og regeringschefer – under ledelse af Donald Tusk – i februar skulle blive enige om en aftale, der skulle sikre Storbritanniens premierminister, David Cameron, det bedste udgangspunkt for at vinde den snarlige folkeafstemning om det britiske EU-medlemskab. Ikke mindst polske arbejdere vil blive ramt af Camerons nødbremse på EU-borgeres adgang til britiske løntilskud og indeksering af børnecheck, men Szydlo accepterede en aftale, der i det store hele var, som Cameron ønskede.

Mere NATO, mindre EU

Mens Szydlo har en god del EU-skepsis, så er hun stærkt begejstret for NATO, og hun presser på for en stærkere NATO-tilstedeværelse i Polen som en sikkerhed mod et utilregneligt og aggressivt Rusland. Det fik for nylig avisen Financial Times til at betegne den polske position som »Mere NATO, mindre EU«.

I begyndelsen blev Beata Szydlo alene set som Jaroslaw Kaczynskis forlængede arm, men hun er trådt mere og mere i karakter som partiets ansigt udadtil, selv om ingen betvivler, at Kaczynski har det sidste ord. Kaczynski er dog så kontroversiel en figur i Polen, at han i den grad har brug for Szydlo, som foreløbigt har holdt kursen trods en del stormvejr.

Lov og Retfærdighed er ifølge meningsmålinger fortsat det parti, som flest polakker ville stemme på, hvis der var valg nu, men partiet ville miste sit majoritetsflertal, der giver en enorm magt.