Polsk dilemma for britisk Brexit

Polskfødte immigranter udgør nu den største udlændingegruppe i Storbritannien. Den britiske regering vil på samme tid lukke grænserne uden at lukke for handel med EU.

Polskfødte immigranter demonstrerer i Harlow nordøst for London, efter at en polsk fabriksarbejder fra området forleden blev overfaldet og dræbt. Seks lokale teenagere er sigtet i sagen. Foto: Justin Tallis Fold sammen
Læs mere

LONDON: Den polske kvinde i caféen i London serverer fortsat kaffe for englændere og andre kunder, som hun gjorde det både før og efter Brexit-afstemningen.

»Jeg har endnu ikke haft ferie, men jeg skal snart hjem nogle dage og besøge min mor, og så skal jeg besøge en veninde, der er flyttet til Malta,« siger den unge kvinde.

Derefter vil hun vende tilbage til Storbritannien. Ingen har fortalt hende eller nogen andre, hvilke konsekvenser Brexit-afstemningen vil få for hundredtusindvis af polske immigranter og andre indvandrere fra EU-lande, og det er et dilemma af voldsomme dimensioner.

En nylig officiel opgørelse anslog, at der i 2015 var omkring 831.000 med bopæl i Storbritannien, der er født i Polen. Det gør dem til den største udenlandske befolkningsgruppe, foran indiskfødte, der udgør 790.000, og med klar afstand til pakistanskfødte og irskfødte immigranter, der er de næste store grupper i opgørelsen. Ved årtusindeskiftet var der flest irskfødte, men tallet har været svagt faldende og ligger nu stabilt omkring 400.000.

For polakkerne er det en dramatisk ændring siden 2004, hvor Polen kom med i EU, og der kun var anslået omkring 80.000 polskfødte immigranter i Storbritannien. Mange af dem ankom omkring Anden Verdenskrig, hvor de deltog i kampen mod nazismen og ikke kunne eller ville vende hjem, da Polen efter krigen blev underlagt Sovjetunionens kontrol.

Ønsker kontrol over immigration

De seneste dage har Brexit-forhandlingerne været et hovedtema i møder for den britiske regering, og mens der fortsat ikke er blevet meddelt meget konkret om de britiske ønsker for en udmeldelse af EU, har det igen og igen lydt, at kontrol med immigration til Storbritannien er det helt ufravigelige krav i de kommende forhandlinger med EU om en fremtidig handelsaftale.

»Vi er nødt til at få kontrol med vore grænser og må være i stand til at kontrollere antallet af folk, der kommer ind i Storbritannien,« sagde »Brexit-minister« David Davis ifølge Daily Telegraph. Davis erklærede, at han ikke mener, at det krav vil forhindre »afgiftsfri adgang« til EUs indre marked, fordi andre EU-lande har interesse i fortsat gode handelsforbindelser til Storbritannien.

Premierminister Theresa May har erklæret, at EU-immigranter vil få en tilsvarende status som briter i EU-lande, men manglen på en utvetydig garanti bliver kritiseret for at skabe usikkerhed, mens der er en markant stigning i politiets registrering af overgreb bundet i fremmedhad og racisme efter Brexit-afstemningen 23. juni, hvor kravet om at »få vores land tilbage« var et altdominerende tema for ledende EU-modstandere.

Polsk mand overfaldet og dræbt

Situationen er blevet yderligere anspændt efter drabet på en 40-årig polsk fabriks-arbejder, der sammen med en polsk ven først blev forulempet verbalt af en stor gruppe teenagere og derefter slået ned og sparket sidste weekend i Harlow nordøst for London.

Politiet har sigtet fem 15-årige drenge og en 16-årig for drabet. Fremmedhad og racisme bliver efterforsket som muligt motiv, men det er fortsat uklart, om det ligger bag overfaldet. Den dræbte kom til Storbritannien i 2012 og talte ifølge familie og venner kun lidt britisk. Vidner har fortalt, at de to mænd blev overfaldet, da de kom ud fra et pizzeria og talte sammen på polsk.

Den polske ambassadør i Storbritannien, Arkady Rzegocki, har fordømt drabet og til The Guardian sagt, at han afventer politiets efterforskning, men at ambassaden har erfaret, at overgreb og angreb bundet i fremmedhad »desværre er blevet meget mere udbredt efter Brexit«.

For den britiske regering er det en balancegang. Theresa May var indenrigsminister, da det klare løfte om at begrænse immigrationen til »titusinder« blev afgivet af David Cameron. I stedet bliver der registreret rekordhøj nettoimmigration til Storbritannien på flere end 300.000 mennesker årligt. Nogle Brexit-tilhængere advarer om, at EU-immigrationen kan vokse yderligere, mens de nuværende EU-regler med fri adgang for arbejdskraft fortsat gælder under udmeldelsesforhandlingerne, der tidligst vil være afsluttede i 2019.

May har signaleret, at hun vil slå hårdt ned med visa-restriktioner – også mod udenlandske studerende – og at der kan blive indført en kvoteordning især for lavtuddannede immigranter. Samtidig skal May imødegå følelsen hos en del briter af, at de »stemte nej til udlændinge« ved folkeafstemningen. I EU, og ikke mindst i Polen, vil man følge godt med.