Politisk kamp om mediegiganten BBC

Det statsfinansierede britiske mediehus BBC skal informere, uddanne og underholde. Sådan sagde den tidligere generaldirektør for BBC, John Reith i 1927. Den mission skal nu revideres.

Skal britiske BBC stadig producere populære underholdningsprogrammer, eller skal den statsfinansierede mediegigant have en mere præcis mission? Det spørgsmål diskuteres lige nu ivrigt i den britiske offentlighed. Foto: Paul Hackett Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den største overhaling af BBC i et årti. Sådan beskriver engelske medier den revision, som landets statsfinansierede mediegigant står overfor. Den britiske kulturminister John Whittingdale har sat spørgsmålstegn ved, om BBC skal jagte seertal eller levere kvalitetsprogrammer, der ikke kan findes på andre kanaler. Blandt de programmer, der kan få dødsstødet, er den britiske udgave af »Vild med dans«, »Strictly Come Dancing«, samt bilprogrammet »Top Gear« og den britiske version af »Den Store Bagedyst«, »The British Bake-off«.

Udmeldingen fra kulturministeren resulterede i ugens løb i et åbent brev til Whittingdale fra bl.a. James Bond-stjernen Daniel Craig, Harry Potter-forfatteren J.K. Rowling og fodboldstjernen Gary Lineker. I brevet taler de for, at BBC bevares som et centrum for britisk kulturliv.

Besparelser i vente

Diskussionen om det 100 år gamle mediehus’ fremtidige rolle har rejst sig i forbindelse med udarbejdelsen af et nyt »Royal Charter«, svarende til det danske medieforlig. Det skal vedtages senest i 2016, når det nuværende budget fra 2006 udløber, og i en tale til det britiske underhus 16. juli sparkede Whittingdale debatten i gang:

»Skal BBC servicere alle på alle platforme, eller skal BBC have en mere præcis mission?«

Til Berlingske siger han:

»BBC er en national institution, betalt af borgerne. Alle skal have ret til at sige, hvad de mener, og det giver denne her proces mulighed for.«

Whittingdale har samtidig præsenteret et 86 sider langt diskussionsdokument, hvori regeringen især sætter spørgsmålstegn ved BBCs rolle i det britiske medielandskab. Det sker ti dage efter, at regeringen fremlagde det nye statsbudget, hvori det blev vedtaget, at BBC fremover selv skal finansiere den gratis licens, som borgere over 75 år har krav på. En udgift på cirka 6,5 mia. kroner, svarende til cirka en femtedel af BBCs samlede budget.

Det eneste ikke-partiske medie

Professor ved City University of London, og tidligere journalist på bl.a. The Independent og The Daily Mail, Brendan Martin mener, at regeringen begår en fejl, hvis man reducerer omfanget af BBCs produktioner.

»BBC irriterer altid de politikere, der er i regering, og det er det, der gør BBC unik. Det er det bedste, vi har mediemæssigt. BBC er en institution i Storbritannien og det eneste ikke-partiske medie,« siger han.

En undersøgelse foretaget af analyseselskabet YouGov i december 2014 bakker den påstand op. 19 pct. af de adspurgte svarer, at BBC er højrepartisk, 26 pct. mener, at BBC er venstrepartisk, og 41 pct. svarer, at BBC er velbalanceret. I samme undersøgelse svarer 50 pct. af respondenterne, at licensordningen skal fortsætte, mens 41 pct. svarer, at BBC selv skal stå for finansieringen.

Public service sikrer bedre nyhedsdækning

Diskussionen om BBC er meget lig diskussionen om DR i Danmark, men den britiske debat handler i højere grad om prioritering af nyhedsdækning kontra underholdningsprogrammer. Antallet af genudsendelser er derimod ikke et stort tema i debatten.

Forhenværende generaldirektør for Danmarks Radio Christian Nissen mener, at blandingen af programmer er essentiel for de offentlige mediers berettigelse.

»Public service har altid været en blanding af oplysning, information og underholdning. Det hænger uløseligt sammen,« siger han.

»Man mister folkeligheden, hvis du fjerner underholdningen. Så bevæger størstedelen af borgerne sig et sted hen, hvor de kun får underholdning og ingen information og oplysning. Public service-kanalerne er nogle af de få rum, der er tilbage, hvor danskerne kan mødes,« uddyber han.

Christian Nissen mener, at de offentlige medier sætter en vis standard for de kommercielle medier:

»Ser du på Europa generelt, har de lande, hvor public service-niveauet er højt, en bedre nyhedsdækning. Der er en sammenhæng. Ser du på Italien for eksempel, er medierne fyldt med blonder og babser.«

Morten Dahlin fra Venstre, der op til folketingsvalget i 2015 ofte talte imod et licensfinansieret mediehus, er uenig. Han mener, at de private medier fint kan løfte opgaven.

»Jeg er sikker på, at private medier kan levere det samme i forhold til det journalistiske indhold. Det grundlæggende princip i, at man skal betale for Danmarks Radio, er unfair. Danskerne skal have lov at vælge.«

Det valg skal briterne ifølge kulturminister Whittingdale også have. Tidligere i år sagde han ved en høring vedrørende BBC:

»I det lange løb tror vi, at seervanerne vil ændres, og at licensen bliver en udfordring at fastholde og retfærdiggøre, og at vi derfor som minimum skal overveje et element af brugerbetaling for at give seerne valget, om de vil betale for alle BBCs tjenester.«

Det britiske medieforlig skal vedtages inden 31. december 2016, når den nuværende aftale udløber.

Forude venter en lang og sej kamp mellem den siddende konservative regering, oppositionspartiet Labour og den engelske presse.

Det statsfinansierede britiske mediehus BBC skal informere, uddanne og underholde. Sådan sagde den tidligere generaldirektør for BBC, John Reith i 1927. Den mission skal nu revideres.

Posted by Berlingske on 21. juli 2015