Politikere vil lægge loft over huslejen i Berlin

Politikerne i Berlin vil bekæmpe manglen på boliger og eksploderende huslejer med en ny lov. Boligejerne ser loven som et angreb på den private ejendomsret og varsler retssag.

Boligerne i Berlin - både her ved den berømte Potsdamer Platz og i resten af byen - er blevet dyrere de senere år. Fold sammen
Læs mere
Foto: PAUL ZINKEN

BERLIN: Hvor Berlin i årene efter Murens fald bugnede af ledige lejligheder til lave huslejer, har det berlinske boligmarked i de seneste år været præget af voldsomme prisstigninger i udvalgte kvarterer samt generel boligmangel.

I et forsøg på at bremse tiltagende utilfredshed blandt byens indbyggere har Berlins bystyre derfor vedtaget et loft på huslejestigninger. Fra 1. juni må byens boligejere i forbindelse med nye lejemål kun udleje boliger til en pris, der højst ligger ti procent over den gennemsnitlige husleje i lokalområdet. Flere tyske delstater overvejer at indføre lignende lovgivning.

»Det handler om de mange boligsøgende i vores land, der ikke er i stand til at betale huslejen på de udbudte boliger. Det er dem, loven er til for,« udtalte Berlins socialdemokratiske borgmester, Michael Müller, da loven var til behandling i det tyske forbundsråd i marts.

Huslejeloftet er politikernes svar på en heftig økonomisk udvikling på boligmarkedet. Omtrent 60 pct. af de voksne tyskere lejer i dag deres bolig, og ingen anden tysk storby har som Berlin i de seneste år oplevet en større prisforskel mellem gamle og nye lejekontrakter.

For seks år siden kostede leje af en kvadratmeter i Berlin omtrent 5,85 euro pr. måned. I dag er prisen steget til 8,55 euro pr. kvadratmeter. Dermed er den gennemsnitlige husleje i Berlin steget med ikke mindre end 46 pct., lyder det i en rapport fra ejendomsfirmaet CBRE.

Politikernes forsøg på at afbøde de sociale konsekvenser af interessen for berlinsk ejendom fra især udenlandske investorer møder hård kritik fra både lejere og ejere. Den lokale lejerorganisation er utilfreds med, at lovgivningen ikke gælder for bygninger opført efter oktober 2014. Tilsvarende er kritikerne utilfredse med, at fuldt renoverede boliger heller ikke er omfattet af »huslejebremsen«, og endelig er de bekymrede for konsekvenserne af en række juridiske smuthuller i den nye forordning, der lader udlejerne tage yderligere betaling for levering af blandt andet vand, el og hårde hvidevarer.

Ifølge boligejerne er der helt andre alvorlige problemer med loven. De er blandt andet utilfredse med udregningsmetoderne for den gennemsnitlige husleje, som en huslejeforhøjelse skal sammenlignes med. Ifølge Carsten Brückner, formand for sammenslutningen af husejere Haus & Grund Berlin, er loven i strid med den private ejendomsret. Af samme grund har ejerne varslet en klage til den tyske forfatningsdomstol:

»Vi kan ikke anbefale vores medlemmer at tage hensyn til forordningerne, så længe det ikke er klart, om reglerne er forfatningsstridige eller ej,« siger han.