Politik og seksualitet kostede spansk forfatter livet

En netop offentliggjort, intern undersøgelse fra 1965 fastslår, at den spanske forfatter Federico García Lorca blev dræbt af Francos styrker på grund af sine politiske sympatier og seksuelle »afvigelser«.

Adskillige historikere har gennem årene forsøgt at give svar på de mange spørgsmål om, hvad der skete i de sidste timer af forfatteren Federico García Lorcas liv i august 1936. Fold sammen
Læs mere

BARCELONA: Franco-regimet var ikke kendt for den store offentlighed i forvaltningen, og da den franske journalist og forfatter Marcelle Auclair i 1965 søgte aktindsigt i eventuelle dokumenter med forbindelse til Federico García Lorcas død, kom der naturligvis aldrig noget svar.

Auclairs umiddelbart lidt naive forsøg på at få mere at vide om den berømteste af de utallige likvideringer under 1930ernes spanske borgerkrig var imidlertid ikke helt forgæves.

Ansøgningen inspirerede nemlig regimet til at sætte gang i en intern undersøgelse, kunne flere spanske medier i sidste uge berette. Og de lækkede dokumenter, herunder en politirapport, som de i den forbindelse har offentliggjort, puster nyt liv i den altid ulmende debat om digterens ikoniske endeligt, samt om hvordan spanierne skal forholde sig til det.

Adskillige mere eller mindre selvbestaltede historikere har gennem årene forsøgt at give svar på de mange spørgsmål om, hvad der skete i de sidste timer af García Lorcas liv 19. august 1936:

Hvem ville ham til livs? Hvem forsøgte at beskytte ham? Hvem endte med alligevel at dræbe ham? Samt, ikke mindst, hvor kulede de ham ned efter likvideringen? Ingen har for alvor været i stand til at svare på det, og politirapporten, der er udarbejdet 29 år efter likvideringen, fortæller heller ikke den definitive historie.

Én ting slår den imidlertid fast: Spekulationerne om, at Federico García Lorca blev dræbt i forbindelse med obskure familiestridigheder og/eller bøsseintriger snarere end af politiske årsager, har ikke noget på sig. Den teori er ellers stadig populær hos dele af den spanske højrefløj.

Ifølge rapporten blev digteren efter sin anholdelse fængslet i oprørsmyndighedernes hovedkvarter i hjembyen Granada, som fra borgerkrigens begyndelse var under Francos kontrol.

Den fastslår også, at det var en enhed herfra, som senere tog ham med ud på en »spadseretur« for at dræbe ham sammen med en anden fange. Samt at det skete, efter at han havde tilstået »forbrydelser«, der opregnes som socialistiske sympatier, frimureri og homoseksualitet – en »afvigelse som var vox populi«, hedder det i rapporten.

Leder efter de jordiske rester

At navnene på deltagerne i dødspatruljen er blevet udeladt i et internt papir, fortæller alt om, hvor følsom sagen fortsat var næsten 30 år senere.

Politiet i Granada, der udarbejdede rapporten, må nødvendigvis have kendt dem, hævder historikere. Mindst lige så frustrerende er det imidlertid, at angivelserne af, hvor Federico García Lorca blev skudt og begravet, er meget unøjagtige.

Op til flere hold af arkæologer og historikere har gennem de seneste år ledt efter de jordiske rester af Lorca i bjergene nordøst for Granada nær den lille by Viznar.

Spanien kan, hævdes det, ikke leve med, at en af landets mest universelle kunstnere ligger og flyder et tilfældigt sted. Også fordi en ordentlig begravelse af ham ville udgøre en symbolsk oprejsning for de hundredtusindvis af anonyme spaniere, som led samme skæbne.

Bliver brugt politisk

Andre hæfter sig mere ved, at arkæologerne allerede har brugt næsten 100.000 euro af skatteydernes penge på en eftersøgning, som García Lorcas familie i øvrigt er modstander af.

Det gælder eksempelvis den konservative præsident for Granada-provinsen, Sebastián Pérez, som desuden mener, at såvel eftersøgningen som offentliggørelsen af dokumenterne omkring Federico García Lorcas død hænger sammen med et forsøg på at »bruge digterens figur« politisk, når det – som for øjeblikket – trækker op til valgkamp.

»Jeg bekymrer mig om de levende. Spørgsmålene om døden, fortiden, hadet og bitterheden, som venstrefløjen hele tiden rejser, interesserer mig ikke,« fastslår Sebastián Pérez.