BANGKOK: Voldsomme kampe brød i går ud i den thailandske hovedstad, Bangkok, og kostede mindst fire livet – herunder en politimand – efter at regeringen og politiet i weekenden skiftede strategi fra måneders tilbageholdenhed og for første gang i landets snart fire måneder lange politiske konflikt forsøgte at rydde demonstrationerne mod premierminister Yingluck Shinawatra.

I løbet af weekenden ryddede politiet fredeligt flere af de demonstrationspladser, der i over en måned har været opsat spredt ud over Bangkok i demonstranternes forsøg på at lukke ned for millionbyen. Men efter fejlslagne forhandlinger mellem politi og demonstranter udbrød der i går kampe nær Demokratimonumentet i det centrale Bangkok, hvor begge sider skød mod hinanden.

Der har de seneste måneder været flere sammenstød mellem politi og demonstranter med dræbte til følge, men politiet og regeringen har – trods undtagelsestilstanden i Bangkok – hidtil udvist stor tilbageholdenhed over for demonstranterne. Det har medført ros fra både EU og USA.

Demonstranterne, der vil vælte Yingluck Shinawatras regering, har uhindret fået lov at besætte en række ministerier, blokere hovedstadens trafik og forhindre afholdelsen af det thailandske parlamentsvalg tidligere på måneden på en række valgsteder.

»Regeringen er bekymret for, at vold vil kunne sprede sig til adskillige andre steder. Det vil være en invitation til militæret for at intervenere,« siger Puangthong Pawakapan, en lektor på det politiske fakultet på Chulalongkorn Universitet i Bangkok.

Det thailandske militær har gennemført 18 kup og kupforsøg de seneste 80 år og fjernede senest Yingluck Shinawatras storebror, tidligere premierminister Thaksin Shinawatra, fra magten i 2006.

Håber på militæret

Hæren har denne gang nægtet at stille sig på hverken regeringens eller demonstranternes side, men har understreget, at den er nødt til at skride ind, hvis volden eskalerer.

»Demonstrationslederne har ikke noget imod volden. De håber stadig på, at militæret blander sig. Det er ret klart, at der er bevæbnede mænd blandt demonstranterne, og at de veltrænede,« siger Puangthong Pawakapan.

Størstedelen af demonstranterne er ellers fredelige, kun bevæbnede med thailandske flag, praktiske løbesko og skingrende fløjter. Men volden har ligget latent under overfladen på den politiske krise. Gentagne løsrevne skyderier med automatvåben, granatangreb og blodige kampe som den i går viser, hvor dybt politik splitter Thailand.

Den ene part, den der har fyldt Bangkoks gader med krav om Shinawatras afgang, føler sig sat uden for indflydelse. Middelklassen og overklassen i Bangkok og det rige Sydthailand har tætte forbindelser til militæret og kongehuset, men ved valgene er de i mindretal over for den landbefolkningen, der både valgte premierministeren og hendes bror.

Bangkok-eliten er frustreret over stigende korruption og mener, at søskendeparret misbruger det thailandske demokrati ved at sikre sig stemmer med populistiske politikker, der kun tilgodeser de fattigere provinser mod nord. De kæmper nu for at vælte regeringen og vil suspendere demokratiet midlertidigt, så Thailand kan reformeres af et udpeget råd, før valg genindføres.

Beskylder domstolene for at tage parti

Den anden part, landbefolkningen der valgte Yingluck i 2011 og stemte talstærkt på hende igen ved valget 2. februar, er frustreret over, hvordan deres stemmer ignoreres i hovedstaden. Da de valgte Thaksin, blev han væltet i et militærkup. Da de valgte et allieret parti, blev det væltet af domstolene. Og da de forsøgte at genvælge Yingluck Shinawatra tidligere på måneden, blev valget forhindret af demonstranter så mange steder, at en ny regering ikke kan dannes, før der har været omvalg i en række valgkredse.

Valgkommissionen har først sat omvalget til slutningen af april, og det har fået flere ministre til at beskylde den for at holde med regeringsmodstanderne. Thailand er derfor fastholdt i et magtvakuum uden regering.