»Politiet bruger beskidte metoder, som den spanske stat altid har gjort. Men denne gang sker det for verdens øjne«

Berlingske har mødt Anna Ginés, der lige har stemt i Barcelona.

 
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

De har lige stemt.

Ja, og jeg har stemt ja.

Og De er bevæget.

Ja, meget. Jeg har ventet mange år på det her øjeblik. For os er det friheden, den catalanske republik. Da jeg var 21 – nu er jeg 74 -  blev jeg anholdt af ´”de grå” (Francoregimets uropoliti) for at mene, det som jeg gør – for at elske mit land. Det er et spørgsmål om værdighed – om frihed, værdighed og demokrati.

Det er meget vanskeligt at stemme her. Det går meget langsomt. Og andre steder er der vold…

De har slået løs på os i lang tid, og catalanerne vil ikke finde sig i det ud længere.

Vil afstemningen kunne gennemføres under blot minimalt ordnede forhold?

Fra folkets side er der ingen problemer med forholdene. Folk vil stemme, vi er millioner, som vil stemme. Politiet bruger beskidte metoder, som den spanske stat altid har gjort. Men denne gang sker det for verdens øjne, de vil se det her.

De har stemt ja. Tror De, at dette kan føre til catalansk uafhængighed?

Ja, hvis I fra udlandet gør jeres arbejde. I bliver nødt det – at hjælpe os.”  

LÆS MERE