Politi i Göteborg jagter pistolmand

Læs mere
Fold sammen

SVERIGE: Politiet i Göteborg jagter i øjeblikket en mand, der menes at være bevæbnet med en pistol, skriver den svenske avis Expressen.

Jagten foregår ved en teknisk skole i byen, hvor lærere og elever er blevet bedt om at holde sig inden døre og låse alle indgange.

Ifølge Expressen skal manden have slået og truet en kvindelig ansat på skolen med en pistollignende genstand, da hun forsøgte at lægge sig imellem et slagsmål mellem manden og en elev på skolen.

»Alle elever og personalet er blevet bedt om at blive i bygningen,« siger Peter Adlersson, der er pressetalsmand for politiet i Göteborg.

Politiet har indsat helikoptere i eftersøgningen af manden, og politifolkene jagter ham iført skudsikre veste.

BNB