Politi besætter 12 slumkvarterer i Rio

Ved en stor aktion i Rio de Janeiro har brasiliansk politi indtaget en række slumkvarterer for at komme de berygtede narkobander til livs.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hundredvis af politimænd med automatvåben stormede søndag morgen 12 slumkvarterer i den brasilianske millionby Rio de Janeiro. Det beretter BBC.

Angrebet er en del af en stor, statslig »pacificerings-plan«, som skal jage de berygtede narkobander ud af de fattige områder - de såkaldte favelaer - forud for OL i 2016, som afholdes netop i Rio de Janeiro.

»Det her er endnu et skridt på vejen mod fred,« siger guvernør i staten Rio, Sergio Cabral Filho, ifølge BBC.

Han vil nu udvide planen til Mare-området, som er en række forbundne slumkvarterer, der huser flere end 130.000 mennesker.

Mindst én person blev anholdt under søndagens aktion, hvor også to pansrede køretøjer og tre helikoptere deltog. Politiet konfiskerede desuden en mængde narkotika og skydevåben.