De tyrkiske myndigheder har anholdt en syrisk kvinde for at stå bag en bombeeksplosion i Istanbul søndag.
Ifølge det tyrkiske politi arbejdede hun for det forbudte Kurdistans Arbejderparti (PKK). Det siger en tyrkisk embedsmand til nyhedsbureauet Reuters.
Embedsmanden udelukker dog ikke, at kvinden kan have forbindelser til den militante bevægelse Islamisk Stat, skriver Reuters.
PKK er terrorstemplet af både USA, EU og Tyrkiet.
Indenrigsminister Suleyman Soylu sagde natten til mandag, at man mistænkte PKK for at stå bag angrebet.
Det skal ifølge ministeren være sket i samarbejde med den militante kurdiske gruppe YPG, som ifølge tyrkerne er forbundet med PKK.
Mandag eftermiddag afviser PKK at være involveret i angrebet. Det oplyser gruppen i en udtalelse, skriver Reuters.
»For os er det helt udelukket at angribe civile på den måde,« lyder det.
Soylu mener, at ordren blev givet i byen Kobani, og at gerningspersonen kom til Tyrkiet gennem byen Afrin.
Det er to byer i Syrien, hvor tyrkiske soldater i de seneste år har kæmpet mod YPG.
I alt er 46 personer anholdt i forbindelse med eksplosionen, skriver Reuters. Blandt dem er altså den syriske kvinde, som mistænkes for at have anbragt bomben.
Ifølge Tyrkiets justitsminister, Bekir Bozdag, sad »en kvinde på en bænk i mere end 40 minutter, hvorefter hun rejste sig«. Bag sig efterlod hun en taske.
»Et eller to minutter senere skete en eksplosion,« siger Bekir Bozdag ifølge nyhedsbureauet AFP til den tyrkiske tv-kanal A Haber.
Eksplosionen kostede seks mennesker livet. Desuden blev 81 personer såret, da bomben detonerede på en travl gågade i det centrale Istanbul.
PKK har siden 1980erne ført en væbnet kamp for kurdisk selvstyre i Tyrkiet.
Organisationen har udgjort kernen i et slagsmål mellem Sverige og Tyrkiet. Sidstnævnte har siden maj blokeret svenskernes forsøg på at blive en del af forsvarsalliancen NATO.
Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, har mistænkt især Sverige for at være blevet et helle for PKK-medlemmer og andre samarbejdsgrupper.
Men tidligere på året indgik Sverige og Finland en aftale med Tyrkiet. De to nordeuropæiske lande gav en række indrømmelser i deres politik om kurdiske bevægelser for at få Tyrkiets velsignelse til at blive medlem af NATO.
/ritzau/
