Pol Pots inderkreds skal for retten

Retssagen i Cambodja mod fire af Pol Pots håndlagere, alle tiltalt for folkedrab, går i gang.

Tidligere Khmer Rouge næstkommanderende Nuon Chea (tv.), tidligere præsident Khieu Samphan (midten) og tidligere udenrigsminister Ieng Sary (th.) i retten i Cambodia. Fold sammen
Læs mere
Foto: HANDOUT
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Retssagen mod de sidste fire højtstående medlemmer af Cambodjas morderiske Røde Khmer-regime er mandag indledt ved en FN-støttet domstol for krigsforbrydelser i hovedstaden Phnom Penh.

De tiltalte, alle gamle og svagelige, var med i inderkredsen omkring afdøde Pol Pot også kaldet "bror nummer et". Han stod bag De Røde Khmerers maoistiske "Killing Fields"-revolution, som kostede et sted mellem 1,5 og to millioner cambodjanere livet fra 1975-1979.

De tiltalte er "bror nummer to" Nuon Chea, tidligere præsident Khieu Samphan, tidligere udenrigsminister Ieng Sary og Ieng Thirith, der er tidligere socialminister.

Ieng Thirith, Røde Khmers "First Lady" og den eneste kvinde, der er anklaget for krigsforbrydelser, var dog ikke mødt op på grund af dårligt helbred.

Da tiltalen blev læst op i den fyldte retssal, viste de tre tilstedeværende ingen tegn på følelser. Alle fire nægter sig skyldig.

Retssagen har stor opmærksomhed. Næsten en fjerdedel af Cambodjas befolkning blev udslettet under De Røde Khmerer. De blev torteret, henrettet, sultet og udmattet til døde. Stort set hver eneste nulevende cambodjaner har mistet familiemedlemmer, og nu vil mange vide hvorfor.

De fire er tiltalt for at have begået forbrydelser mod menneskeheden og folkedrab, ligesom de er anklaget for en lang stribe af forbrydelser mod både cambodjanske og internationale love, herunder drab, slaveri, religiøs og politisk forfølgelse, umenneskelig behandling og ulovlig fængsling.

/ritzau/AFP