Pludselig opfører spækhuggerne sig mærkeligt og aggressivt: Angreb danskeres båd

Der foregår noget besynderligt ud for Den Iberiske Halvø. Spækhuggere er begyndt at angribe sejlskibe, og torsdag gik det ud over et dansk par. Forskerne er mystificerede over udviklingen, men de har nogle teorier, der måske kan forklare havdyrenes nye adfærd.

Privatfoto taget ud for den portugisiske kyst. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det danske sejlerpar vidste godt, at spækhuggerne opfører sig mærkeligt for tiden.

Når Linette Kaaber og Sebastian Schultzer gik i havn langs Portugals kyst, talte de andre sejlere nogle gang om de besynderlige spækhuggerangreb. På sejlerfora på Facebook havde parret set videoerne.

»Vi var forberedte. Vi vidste, vi var på vej ind i det område, hvor spækhuggerne var,« siger Sebastian Schultzer til Berlingske.

Torsdag, mens parret var ved at passere Portugals sydvestlige Atlanterhavsspids, kunne de pludselig se deres rorpind hamre til den ene side og brække. To spækhuggere havde angrebet danskernes båd.

De udviste den usædvanlige adfærd, som så mange sejlere ud for Den Iberiske Halvø har oplevet de seneste måneder.

Parret har filmet spækhuggerne kredse om deres båd.

»De begyndte at banke ind i siden på båden. De gik løs på roret og begyndte at æde af det. Vi sagde bare: Fuck, nu sker det,« fortæller Linette Kaaber.

»De blev bare ved og ved.«

Linette Kaaber og Sebastian Schultzer har sejlet rundt om Europa siden maj. De dokumenterer deres tur på Instagram.

Foto: Privat.

Spækhuggerne er normalt harmløse og ufarlige for mennesker, men af uforklarlige årsager er spækhuggere ud for Spanien og Portugals kyst begyndt at angribe både. Forskere har registreret flere end 150 af disse angreb, siden en lystfisker i juli 2020 blev første offer for spækhuggernes hærgen.

Ingen er kommet til skade, men flere gange har det været tæt på at forårsage egentlige forlis. I flere tilfælde har større grupper af spækhuggere skubbet og hugget i både.

Hvorfor bestanden af spækhuggere pludselig er gået amok, spørger regionens havbiologer desperat sig selv om.

Det stod på i mere end en time

Da de to spækhuggere begyndte at gå løs på Linette Kaaber og Sebastian Schultzers båd, vidste de godt, hvad de skulle gøre. De havde forberedt sig og havde læst en guide til, hvordan man forholder sig.

»Vi pillede sejlene ned. Vi slukkede motoren og slukkede alt elektronik. Det er åbenbart bedst bare at være så stille som muligt, for hvis man ligger stille, mister de måske interessen,« siger Sebastian Schultzer.

Men de tonstunge spækhuggere – som danskerne vurderer var »unge« – blev ved med at skubbe og gnave i båden i mere end en time.

»Vi blev da lidt bange for, at der skulle ske båden noget, og vi så skulle ud i vores redningsflåde. Det havde ikke været sjovt,« siger Linette Kaaber.

»Jeg kaldte Pan-Pan over radioanlægget. Det signalerer, man er i fare, men endnu ikke i livstruende fare,« tilføjer hendes kæreste.

Da de to spækhuggere endeligt svømmede væk, var roret så smadret, at parret ikke kunne styre båden og bare måtte drive rundt på havet, mens de ventede på den portugisiske kystvagt.

Deres sejltur rundt om Europa begyndte i Danmark i maj og skulle efter planen være fortsat langs den spanske kyst indtil november. Men deres båd er nu så ødelagt, at den har brug for en tidskrævende reparation, så måske slutter deres tur med et spækhuggersammenstød.

»På en måde var det en fantastisk oplevelse, fordi det er så unikt at komme tæt på de her meget smukke dyr,« siger Sebastian Schultzer.

»Men vi fik da lidt bankende hjerter.«

Linette Kaaber og Sebastian Schultzer blev trukket i land af et portugisisk redningsfartøj.

Hvad har spækhuggerne gang i? Her er teorierne

Havbiologerne har ikke det endelige svar på spækhuggernes nye adfærd, men de har teorier:

Spækhuggere er intelligente og lærenemme dyr. De har en forbavsende evne til at dele og tilegne sig nye erfaringer inden for en større gruppe.

Nogle eksperter gætter derfor på, at en flok på et tidspunkt har følt sig generet af en sejlbåd, og at de har løst situationen ved at ødelægge dens ror og dermed sætte den ud af spillet – et »trick« som andre flokke i bestanden ved Den Iberiske Halvø herefter har tillært sig.

Andre tror, at der kan være tale om en »leg« – at der simpelthen er gået sport i den for spækhuggerne.

En spækhunger fanger en søløve. Fold sammen
Læs mere
Foto: Maxi Jonas/Reuters/Ritzau Scanpix (arkiv).

Havbiologen José Carlos García Gómez mener, at det drejer sig om noget andet, hvilket Berlingske tidligere har beskrevet.

Han mener, at de intelligente dyr er begyndt at bruge bådenes ror som et slags træningsredskab, der skal lære yngre spækhuggere at fange rødtun. Overfiskeri har været tæt på at udrydde rødtunen, men nu er bestanden igen vokset, og de unge spækhuggere skal »genlære« gamle fangstteknikker, mener José Carlos García Gómez, der professor ved universitet i Sevilla.

»Sejlbådene bevæger sig tilstrækkeligt langsomt til, at spækhuggerne kan følge med, og deres store ror udgør en perfekt byttedyrsattrap,« siger han til netavisen eldiario.es.

Det taler for hans teori, at det især er sejlbåde – og kun sjældent fiskekuttere og andre motordrevne fartøjer – der bliver kanøflet af spækhuggere.