Pirater står til jordskredssejr på Island

Piratpartiet fandtes ikke på Island for fire år siden. Men på lørdag spås partiet at få den største andel af stemmerne, når der afholdes parlamentsvalg.

Piratpartiet med Birgita Jónsdóttir i spidsen står ifølge meningsmålinger til at kunne blive det største parti på Island, når der bliver afholdt parlamentsvalg på lørdag. Her ses Birgitta Jónsdóttir ved det seneste valg i 2013, hvor hun sammen med to andre medlemmer af partiet blev valgt ind i Altinget. Fold sammen
Læs mere
Foto: HALLDOR KOLBEINS

Den lille østat i Nordatlanten, Island, forstår igen og igen at gøre sig bemærket. Om det så er en askesky fra en vulkan, der standser flytrafikken i hele Nordeuropa, en kraftpræstation ved fodbold-EM og et huh-råb eller en statsminister, der står listet i Panama-papirerne.

Sidstnævnte er årsagen til, at der skal afholdes parlamentsvalg på lørdag, hvor Piratpartiet står til at blive det parti, der får flest stemmer. Et faktum, der igen trækker overskrifter.

Partiet, der kæmper for direkte demokrati tilvejebragt via internettet og en bedre beskyttelse af ytringsfriheden og privatlivets fred, står ifølge en meningsmåling foretaget fra 14-19. oktober for Morgunbladid til at få 22,6 procent af stemmerne.

»Lige siden finanskrisen har der været stor utilfredshed med de etablerede partier på Island. Piraterne får stemmer, ikke fordi det er Piratpartiet, men fordi de udgør et alternativ, som nogle der vil være ærlige og gå imod det etablerede politiske system,« siger Ólafur Harðarson, der er professor i statskundskab på universitetet i Reykjavik.

Statsministerens selskab i skattely

I april blev det afsløret, at Islands daværende statsminister Sigmundur Gunnlaugsson fra Fremskridtspartiet med sin kone var medejere af et selskab i skattely, da de såkaldte Panama-papirer blev lækket. Vreden efter finanskrisen, der har luret under overfladen som lava under de aktive vulkaner, kom igen i udbrud i Europas tyndest befolkede land med bare 330.000 indbyggere.

Og mens finanskrisen udløste et magtskifte fra de højreorienterede til de venstreorienterede partier, peger vælgerne denne gang på Piratpartiet, der hverken definerer sig som højre eller venstreorienterede, men som en radikal bevægelse.

Da finanskrisen rasede i 2008 måtte den islandske regering gå af, efter landets tre største banker krakkede og den islandske krone blev sendt i frit fald. Magten skiftede hænder fra den mere højreorienterede koalition med Selvstændighedspartiet og Den Socialdemokratiske Alliance til den venstreorienterede koalition med Den Socialdemokratiske Alliance og Venstrebevægelsen – De Grønne.

Men de store reformer, der blev lagt op til med en ny forfatning og forhandling om EU-medlemskab, blev aldrig til noget. Til gengæld kom økonomien igen på ret køl med hjælp fra den indbringende fiskeindustri og en voldsomt boomende turisme. Og efter valget i 2013 kunne den højreorienterede koalition med Selvstændighedspartiet og Fremskridtspartiet igen danne regering.

Farcen efter finanskrisen

»Socialdemokraterne fik deres livs chance i 2009, hvor de fik magten. Men de prøvede ikke at ændre tingene på Island og gøre landet stolt af sig selv igen. De gik efter deres politiske modstandere, og det hele blev en farce,« siger Hannes H. Gissurarson, professor i statskundskab på universitetet i Reykjavik.

Han mener, socialdemokraternes katastrofale økonomiske politi fra 2009 til 2013 samt det faktum, at de ikke står med nogen stærk leder, er med til nu at sende vælgere i Piratpartiets retning.

Men hvad vil Piratpartiet egentlig ud over at være et alternativ til de etablerede partier?

Piratpartiets grundlægger, digter, aktivist og webudvikler Birgitta Jónsdóttir mener, de politiske systemer skal ændres, så den almindelige islænding i så høj grad som muligt selv er med til at foreslå og vedtage ny lovgivning.

Når det kommer til mange andre grundlæggende områder, bliver Piratpartiet dog kritiseret for ikke at have nogen politik. De kritiseres for at være politisk uerfarne og naive.

Politisk, moralsk og socialt

Men hvis det lykkes partiet at samarbejde med andre partier i en regeringskoalition, er der flere ting, partiet kan få igennem, mener Ólafur Harðarson. Han peger på, at Piratpartiet sandsynligvis vil kunne få forfatningsændringer igennem, få forhandlingerne med EU om et medlemskab genoptaget, så det kan komme til folkeafstemning, og at de kan få omfordelt indtjeningen fra den indbringende fiskeindustri.

Spørgsmål: Men kan partiet få gennemført sin kernepolitik, således at der for eksempel bliver indført et langt mere direkte demokrati, eller er det naivt?

»Det er umuligt at sige endnu, hvad der vil ske. Jeg tror, de vil foreslå store ændringer, men det er naivt at tro, man kan indføre direkte demokrati,« siger Ólafur Harðarson.

Selvom Birgitta Jónsdóttir er frontfigur i Piratpartiet, er hun ikke klar til at påtage sig titlen som statsminister. Det ser i stedet ud til at kunne blive Katrín Jakobsdóttir, leder af Venstrebevægelsen – De Grønne, som Piratpartiet måske går i koalition med.

Mens nogle måske ryster på hovedet over, at et parti med et piratflag formet som et P står til at vinde valget på Island, kommer valget i internationalt perspektiv i kølvandet på flere andre folkeafstemninger, der har rystet det politiske etablissement. Tag for eksempel briternes beslutning om at forlade EU og Donald Trumps nominering som republikanernes præsidentkandidat i USA.

Og selvom Island er kommet sig økonomisk efter finanskrisen, er landet ikke kommet sig hverken politisk, moralsk eller socialt, lyder analysen fra Ólafur Harðarson.