Pilen peger til højre før valg i Østrig - »Velkomstkulturen er ikke helt forbi«

Burkaforbud og grænsekontrol. Ved søndagens valg i Østrig ser vælgerne ud til at smide den socialdemokratiske kansler Christian Kern på porten i jagten på en stadig strammere udlændingepolitik.

Den østrigske kansler Christian Kern (tv.) og hans rival Sebastian Kurz (th.) Fold sammen
Læs mere
Foto: LEONHARD FOEGER

Da Angela Merkel i efteråret 2015 åbnede de tyske grænser for syriske flygtninge, der befandt sig i Ungarn, stod Daniel Glaser som mange andre af sine landsmænd på perronen på hovedbanegården i den østrigske hovedstad, Wien, og tog imod de nyankomne med klapsalver og forsyninger.

»Hvis Merkel dengang havde lukket grænsen til Tyskland, så havde vi haft mere end en million flygtninge i Østrig. Jeg er meget taknemmelig for, at Merkel åbnede grænserne,« siger han til Berlingske.
Få dage før søndagens valg i Østrig træffer Berlingske den 37-årige socialdemokrat på en café i nærheden af Wiens universitet. På Universitätsstrasse suser sporvogne regelmæssigt forbi, mens hestevogne af og til passerer med fotograferende turister på tur gennem det historiske Wien, der i øjeblikket er plastret til med valgplakater.

Angela Merkels håndtering af flygtningekrisen og det konkrete spørgsmål om grænserne for indvandring er fortsat et brandvarmt spørgsmål i Østrig. Valgets absolutte favorit er den konservative kanslerkandidat og Merkel-kritiker Sebastian Kurz, hvis kampagne for en stram udlændingepolitik ser ud til at have vundet vælgernes gunst. Alligevel står også det stærkt indvandringsskeptiske højreparti FPÖ til et fint valg, og partiet kan ifølge meningsmålingerne regne med omtrent 24 pct. af stemmerne.

Efter en hård valgkamp ser den socialdemokratiske kansler, Christian Kern, dermed ud til at være i overhængende fare for at miste grebet om regeringsmagten. Selv om Kern beskylder sin konservative rival, Sebastian Kurz, for at være en kopi af højrepartiet FPÖ, ser vælgerne ud til at foretrække en regering med en stram og konsekvent udlændingepolitik i stedet for den brede midterkoalition mellem socialdemokrater og konservative, der med få undtagelser har regeret Østrig siden Anden Verdenskrigs afslutning.

Efter ti år med en koalitionsregering bestående af SPÖ og ÖVP vil vælgerne have forandring, mener Gernot Blümel, der er formand for de konservative i Wien.

»En afgørende faktor er helt sikkert, at flygtningekrisen, lige som i andre europæiske lande som Sverige og Tyskland, ramte Østrig stærkt. Og fornemmelsen blandt vælgerne er, at de metoder, man hidtil har anvendt, ikke længere duer til at løse sådan et problem. Derfor vil en ansvarlig politiker nødvendigvis korrigere den hidtidige kurs, og det er det, Sebastian Kurz vil,« siger Gernot Blümel over telefonen til Berlingske.

»En europæisk løsning«

Udsigten til en højredrejning ved søndagens valg får også fået SPÖ-vælgeren Daniel Glaser til at genoverveje sine tidligere standpunkter.

»Velkomstkulturen i bred forstand er ikke forbi. Der er virkelig mange mennesker, der engagerer sig frivilligt,« siger Glaser til Berlingske.

»Men det er klart, hvis man tænker rationelt, at et land som Østrig ikke kan holde til, at der hvert år kommer flere hundredetusinde flygtninge til landet. Det er der intet land, der kan holde til. Derfor har vi også brug for en europæisk løsning på flygtningeproblematikken,« siger Daniel Glaser, der er opvokset i en lille landsby i nærheden af Linz.

I august 2015 ankom et kontingent af asylansøgere til Daniel Glasers hjemby, Sandl. Glasers mor var fra begyndelsen involveret i at hjælpe to syriske brødre til rette i Østrig.

»De ankom til Østrig i august 2015 efter to måneder på flugt. I Syrien blev de spærret inde og tortureret af Assads tropper,« fortæller han.

Da de to syriske brødre efter et par måneders ophold i Sandl fik godkendt deres ansøgning om asyl i Østrig, flyttede de tid kort efter til Wien. I dag har Daniel Glaser og hans brødre overtaget morens rolle som »mentor« for brødrene. »De har fundet en lejlighed og bor sammen med andre flygtninge og går på aftenskole og lærer tysk.«

Burkaforbud

Selv om østrigere som Daniel Glaser har lagt sig i selen for at hjælpe de nyankomne flygtninge på plads, er der stadig et stort behov for en gennemgribende integrationsindsats i landet. Godt to år efter flygtningekrisen er både socialdemokrater, konservative og højrepartiet FPÖ enige om at slå et slag for »østrigske« værdier.

I begyndelsen af oktober trådte landets nye burkalov i kraft. Lovgivningen, der blev vedtaget af den socialdemokratisk-konservative regering i maj, har været genstand for international opmærksomhed. Kritikere peger på, at burkaforbuddet rammer skævt og upræcist og blot fører til forvirring og latterlige episoder. Som da politiet i Wien for nylig anholdt en butiksansat i elektronikkæden McShark, der som led i et reklamefremstød havde klædt sig ud som haj.

Men kritikerne tager fejl, når de latterliggør burkaforbuddet, mener  ÖVP-politikeren Gernot Blümel.

»Det handler om, at vi fra begyndelsen skal gøre opmærksom på grundværdierne i vores samfund. Ligestillingen mellem mand og kvinde er ikke bare noget, der er nedfældet i den østrigske forfatning og i de europæiske menneskerettigheder. Det er noget, der er forankret i en grundlæggende holdning.

Når stadig flere mennesker kommer til os fra lande, hvor ligestilling ikke er normalt, så er det nødvendigt, at man desto klarere holder fast i, at ligestilling mellem mand og kvinde er en samfundsmæssig nødvendighed. Derfor er et burkaforbud rigtigt,« siger Gernot Blümel, der ser Østrig som et europæisk foregangsland.

»Det vil man også snart se i øvrige europæiske lande, tør jeg godt spå.«

Troels Heeger er Berlingskes korrespondent i Tyskland