Picasso-maleri sætter verdensrekord

Et Picasso-maleri har med en pris på 602 millioner kroner sat ny verdensrekord som det dyreste solgte kunstværk.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er fra 1932, måler 162 x 130 centimeter. Og så er det med en pris på svimlende 602 millioner kroner verdens dyreste kunstværk.

Den spanske kunstner Pablo Picassos maleri "Nøgen, grønne blade og buste" (Nu au Plateau de Sculpteur) har slået rekorden, efter det tirsdag røg under auktionshammeren på Christie's i New York.

Maleriet forestiller Picassos elskerinde og hyppige maleriobjekt, Marie-Therese Walter, og anses for et af højdepunkterne i Picassos kunstnerkarriere.

Rekordmaleriet blev solgt som en del af en exceptionel samling af kunstværker fra det afdøde kunstsamlerpar Frances og Sidney Brody.

Den hidtidige rekord blev sat i februar. Her blev den schweiziske kunstner Giacomettis skulptur "Manden der går I" (L'Homme Qui Marche I") - som i en anden udgave kan opleves på danske Louisiana - solgt for lidt under 600 millioner kroner.

Forinden havde et Picasso-maleri indtaget pladsen som verdens dyreste.

/ritzau/Reuters