Pesten blev spredt fra lus og lopper: Det viser nyt studie… igen

Det var lus eller lopper, som var skyld i Den sorte død i middelalderen. Det har forskere konkluderet, og denne gang passer det, siger de.

Arkæologer finder massegrav for pestofre i England fra 1300-tallets middelalder. 2013. Arkivfoto. Fold sammen
Læs mere
Foto: HO

Den sorte død menes at have taget livet af omkring 20 mio. mennesker i midten af 1300-tallet, og årsagen var et mysterium for samtiden, der regnede årsagen for at være guds straf for menneskers synder.

Den forklaring har man siden lagt på hylden, men den præcise årsag til middelalderens byldepest, er alligevel blevet modereret igen og igen. Og nu igen.

For et norsk studie kaster nyt skarpt lys over, hvad roden var til Den sorte død, og i den ombæring bliver mange tidligere hypoteser affejet, mens enkelte består. Det skriver Aftenposten.

Tidligere nyere forklaringer på pestens udbrud tæller smitten fra rotter, ørkenrotter, mennesker og dårlig hygiejne.

Nils Christian Stenseth, Katharine Dean, og Boris V. Schmid er forskere ved Centre for Ecological an Evolutionary Synthesis (CEES) på universitetet i Oslo, og de har forsket i pesten og dens spredning.

Én ting er de fleste forskere enige om, fortæller de.

»Den sorte død, som hærgede i Europa i middelalderen, var forårsaget af pestbakterien Yersinia pestis. Det ved vi på baggrund af analyse af gammelt genetisk materiale for skeletterne af mennesker, som døde af sygdommen,« skriver de i Aftenposten.

Tidligere hypoteser har skudt skylden på rotter, som værende bærere af bakterien, og som blev fragtet med skibe til Europas kystbyer på handelsrejser. Men selvom sygdommen nok kan være båret til Europa fra rotter, mener forskerne, at det er usandsynligt, at rotterne har stået for at smitte de mange millioner mennesker.

Det har til gengæld lus eller lopper, mener de.

Forskerne i Oslo har kigget på tre hypoteser: rottehypotesen, spredning fra syge personer til raske og hypotesen om spredningen via lus og lopper.

»For hver af disse modeller sammenlignede vi, hvordan pestforløbet ville se ud i en befolkning med data for dødsfaldene i ni europæiske byer fra middelalderen og tidlig nyere tid. Vores resultater viser klart, at hypotesen, som antager at pestbakterien blev spredt mellem mennesker via lus eller lopper, passer bedst,« skriver forskerne.