Mellem 90.000 og 100.000 amerikanske tropper befinder sig på nuværende tidspunkt på militærbaser i Europa.
Som tidligere beskrevet i Berlingske medregnes de som en del af det europæiske forsvar, såfremt NATO-alliancens artikel 5 en dag skulle blive udløst – eksempelvis ved et russisk angreb på Baltikum.
Men noget tyder på, at magthaverne i Washington snart vil trække en del af de amerikanske tropper væk fra de europæiske baser, da de i stedet skal fokusere på andre militære opgaver.
Det skriver Politico, der har interviewet blandt andre Aylin Matlé, som er seniorforsker i sikkerhedspolitik ved det tyske udenrigspolitiske råd.
Ifølge hende er det et sandsynligt scenario, at omkring 20.000 amerikanske tropper snart vil forlade kontinentet.
En anonym NATO-kilde, som det politiske medie ligeledes har interviewet, estimerer, at omkring 30 procent af det samlede antal amerikanske tropper, der lige nu befinder sig i Europa, kan være på vej væk.
En integreret del af Europas forsvar
Hvis USA nægter at bistå Europa, kan forsvaret mod et potentielt russisk angreb i eksempelvis Estland blive en enorm udfordring. Berlingske har tidligere skrevet, at det estimeres, at det vil kræve 300.000 toptrænede og samarbejdsdygtige soldater, hvis russerne skal slås tilbage.
Estimatet bygger på tal fra rapporten »Defending Europe without the US: First estimates of what is needed«, der er udarbejdet af den belgiske økonomiske tænketank Bruegel i samarbejde med Kiel Instituttet for verdensøkonomi.
Hidtil har man regnet med, at USA vil bidrage med en stor del af tropperne, hvis fjenden en dag banker døren ind i Øst.
De udstationerede amerikanere i Europa har været medregnet i denne pulje, og det gør en stor forskel, hvor mange amerikanere der hjælper til, hvis fjenden en dag trænger ind.
Amerikanske soldater med fælles sprog, kommandovej og forståelse af krig kan nemlig operere på et højere niveau end en fælles europæisk hær fra 27 forskellige lande kan.
NATO-alliancen lader til at bestå, til trods for adskillige Trump-trusler om at melde USA ud.
Alligevel tyder noget på, at de første skridt mod et reduceret amerikansk militært engagement i Europa er ved at blive taget.
Politico beskriver således, hvordan man i Pentagon er ved at gøre et regnestykke op.
Regnestykket er en del af en rapport, der skal klarlægge, hvor mange udstationerede soldater i Europa, USA skal sende til blandt andet Asien. Rapporten forventes at udkomme til september.
Og udsigterne til, at USA gradvist vil begynde at mindske sin militære tilstedeværelse i Europa, har sat gang i et intenst diplomatisk spil.
Panderynker i NATO
Tilbage i februar sagde den amerikanske forsvarsminister, Pete Hegseth, at »Europa ikke kan regne med, at den amerikanske tilstedeværelse vil vare evigt«.
Den melding kom næppe som et chok. Trump har længe givet udtryk for, at det amerikanske militær er sat i verden for at varetage USAs interesser – ikke for at redde alle mulige andre lande.
I sidste uge forklarede den amerikanske NATO-ambassadør, Matthew Whittaker, at »der pågår daglige samtaler om processen« i forhold til USAs svindende militære rolle i Europa.
Både den tyske forsvarsminister, Boris Pistorius, og den tyske forbundskansler, Friedrich Merz, har desuden været på besøg i Det Hvide Hus for at pleje de diplomatiske relationer til verdens suverænt stærkest militære supermagt.
Under et besøg sagde Pistorius blandt andet, at »det er vigtigt at sikre sig, at der ikke opstår farlige mangler på kapacitet, hvis amerikanerne trækker noget hjem, som vi ikke kan erstatte hurtigt«.
Ved årets NATO-topmøde – hvor det til Trumps store glæde blev vedtaget at opjustere NATOs forsvarsinvesteringer til fem procent – blev det ligeledes ganske tydeligt, at de fremtrædende diplomater fra diverse europæiske NATO-lande ønsker at holde sig gode venner med Trump.
Særlig udtalt var det for NATOs generalsekretær, Mark Rutte, der lykkedes med at få den amerikanske præsident til at lytte, når han talte.
Måden, hvorpå han tilegnede sig Trumps opmærksomhed, mødte dog kritik fra nogle, der mente, at han fuldstændig underkastede sig den amerikanske præsidents måde at både snakke og forhandle på.
Men måske er det det, der skal til, hvis USA under Trump fortsat skal have interesse i at støtte op om sikkerheden i Europa.
For mens USA tidligere har set det som sin pligt at være verdens politimand, vil Trump for alt i verden sætte USA først.
Det var blandt andet det løfte, der gjorde ham til præsident første gang.
