Pensionisterne skal redde Renzi

Den italienske premierminister kæmper til det sidste for sin forfatningsreform. Skulle han alligevel tabe søndagens folkeafstemning, står Berlusconi klar med et »jobtilbud«.

Matteo Renzi afsluttede ja-kampagnen i Firenze fredag. Foto: Alessandro Bianchi
Læs mere
Fold sammen

Tonen er hård i italiensk politik, og kampagnen op til søndagens folkeafstemning om en grundlovsreform har ikke været nogen undtagelse.

Premierminister Matteo Renzi, der har kædet sin politiske fremtid sammen med ved­tagelsen af reformen, er af M5S-protest­bevægelsens leder, Beppe Grillo, blandt andet blevet kaldt for en »so« og en »seriemorder«. Men det sved givetvis mere, da Silvio Berlusconi under en TV-debat tilbød Renzi job i sit medie­imperium, hvis han vælger at gå af efter et nej.

»Du kunne blive vært på et hvilket som helst på program – f.eks. Robinson: VIP,« lød det sarkastisk fra den tidligere premierminister, der tilsyneladende er tilbage i topform efter en hjerteoperation.

Berlusconis »casting« af sin unge efterfølger som reality-showman ligger ikke langt fra det billede, mange italienere har dannet sig af ham. Renzi er her, der og alle vegne med sine friske bemærkninger på Twitter, Facebook og i TV. Men effekten af hans mange reformer lader vente på sig og en ofte populistisk diskurs vækker mistillid også i egne rækker.

Er det en god ide at udstyre sådan en mand med beføjelser til at styre landet stort set efter forgodtbefindende, som forfatningsreformen og en ny valglov lægger op til? Nej, synes et flertal af italienerne ifølge meningsmålinger. Og da slet ikke, når man medtænker risikoen for, at Grillo og hans folk eller for den sags skyld Berlusconi ville få samme magt som vindere af et valg.

Hellere et ben end en pind

Det er risikoen for, at Renzis reform skal bane vejen for en folkevalgt autoritær leder, som har fået eksempelvis tidligere EU-kommissær og premierminister Mario Monti til at melde sig ind i nejsidens brogede flok. Romano Prodi - en anden af italiensk og europæisk politiks grand old men - er også bekymret, men han er nået frem til den modsatte konklusion.

Prodi meddelte torsdag, at han har besluttet at stemme ja til det mindste af to onder. Den tidligere premierminister og kommissions­formand vil, som han malende udtrykte det, hellere »sutte på et ben end en pind«. Reformen er trods sine mangler bedre end ingenting, og samtidig er den at foretrække frem for den politiske krise og økonomiske usikkerhed, som et nej vil udløse.

Tvivlernes beslutning

Flertallet af Italiens 16 millioner pensionister er enige med Prodi, og Renzi håber, at en også stor del af de mange tvivlrådige vælgere i sidste instans vil stemme ja.

Under alle om­stændigheder viser erfaringer fra en række lande, at man i disse omskiftelige tider ikke skal stole alt for meget på meningsmålingerne.

Deres mørketal kan ifølge nogle eksperter for Italiens vedkommende meget vel dække over vælgere, der ikke vil indrømme, at de stemmer for status quo og ud fra en betragtning om, at man ved, hvad man har, men ikke hvad man får. Det ville i så fald ikke være første gang i dette års lange række af europæiske valg.

I juni sammensatte spanierne et parlament, der trods alle forudsigelser har tilladt den ekstremt upopulære Mariano Rajoy at fortsætte som premierminister.