Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Det amerikanske beskæftigelsesministerium ventes tirsdag at komme med en afgørelse, som kan betyde en omvæltning i ansættelsesforholdene for den såkaldte platformsøkonomi.
Det oplyser kilder med kendskab til sagen til nyhedsbureauet Reuters.
Platformsøkonomien har i de seneste år vundet gevaldigt frem i USA. Firmaer som kørselstjenesten Uber, madleveringstjenesten UberEats og udlejningstjenesten Airbnb benytter sig af private borgere, som gennem apps kan sælge deres ydelser til andre.
Men selv om der står »Uber« i ruden af ens bil, og betaling for liftet foregår gennem Uber-appen, er chaufføren altså ikke ansat ved Uber. Formelt set i hvert fald.
Formelt set betragtes man i USA som en selvstændig erhvervsdrivende, som fungerer som underleverandør til tjenesterne. Ordningen bliver på dansk ofte kaldt »platformsøkonomi« og på engelsk »gig economy«.
Og det er altså det, som den amerikanske regering ventes at ville gøre op med tirsdag. Der er planlagt et pressemøde i beskæftigelsesministeriet klokken 09.30 lokal tid. Det er klokken 15.30 dansk tid.
Ifølge kilderne, som Reuters har snakket med, vil beskæftigelsesministeriet her meddele, at klassificeringen af Uber-chaufførerne og andre, der arbejder inden for platformsøkonomien, som selvstændige er forkert.
Det er dog stadig småt med detaljer om, hvordan de så skal betragtes.
Ifølge eksperter på området ventes det, at ministeriet vil følge tidligere anvisninger om, at man skal betragtes som medarbejder, hvis man er økonomisk afhængig af et firma, skriver Reuters.
Hvis det viser sig at holde stik, kan det tvinge tjenester som Uber og Airbnb til at skulle overholde de rettigheder, som andre ansatte har i USA.
Det kan blandt andet være, at Uber skal betale ekstra for overtidsarbejde. Det kan også omfatte pensionsindbetalinger, sundhedsforsikringer og en række andre elementer, som ansatte i USA normalvis har ret til.
Det kan komme til at gøre ondt på de store tjenester, som ifølge fagforeninger lige nu kan spare omkring 30 procent på sådanne frynsegoder, skriver Reuters.
/ritzau/