Pavens iPad solgt for 215.000 kroner

En Apple iPad tilhørende paven blev solgt for svimlende 215.000 kroner på auktion tirsdag.

Foto: TONY GENTILE. Pavens iPad blev solgt på auktion tirsdag for 215.000 kroner.
Læs mere
Fold sammen

Pavens aflagte iPad blev tirsdag solgt for 30.500 dollars på auktion, svarende til 215.000 kroner, hvor proveneuet går til en skole for fattige i Uruguay,

Det var Castells auktionshus i Montevideo, der havde den eftertragtede iPad på menuen, skriver Reuters. Den blev købt over telefonen, men køberen ønskede ikke at stå frem med nationalitet og identitet.

Som flere måske kan erindre, er det ikke første gang paven sægler personlige ejendele. Sidst var det en Harley Davidson motorcykel, som blev solgt for omkring 1,5 millioner kroner på en auktion i Paris.

Harley Davidson gav paven motorcyklen i anledningen af firmaets 110 års jubilæum juni forrige år. Han kørte dog aldrig på motorcyklen, men han skrev sin autograf på den, inden han donerede den fornemme gave til en katolsk velgørenhedsorganisation. Organisationen, Caritas Roma, ville bruge de mange penge på at restaurere dets suppekøkken.

Pave Frans forærede sin iPad til den uruguayanske præst Gonzalo Aemilius, der valgte at give den videre til skolen Francisco de Paysandu i Uruguay. iPaden bærer selvfølgelig inskriptionen »Hans Hellighed Francisco« og har det officielle stempel fra Vatikanet.