Pave Frans vil ændre i Fadervor

Pave Frans vil ændre frase om fristelse i Fadervor. Aftale om den irske grænse nærmer sig i brexit-forhandlinger.Rusland skubber på for samtaler mellem Nordkorea og USA. Få overblikket over nattens nyheder her.

Arkivfoto: Pave Frans mener ikke, at sætningen "led os ikke i fristelse" hører hjemme i Fadervor. Fold sammen
Læs mere
Foto: ALBERTO PIZZOLI
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Pave Frans vil ændre frase om fristelse i Fadervor

Pave Frans ønsker, at den romersk-katolske kirke ændrer den kendte bøn Fadervor.

Fadervor er kristendommens ældste og mest brugte bøn ifølge folkekirken.dk.

Paven mener ikke, at sætningen "led os ikke i fristelse" hører hjemme. Ifølge ham kan det tolkes som om, at Gud er i stand til at lede mennesker ind i fristelse. Det er imidlertid ikke rigtigt, mener paven ifølge The Telegraph.

I stedet ønsker paven, at man siger "lad os ikke gå ind i fristelse". På den måde er der ingen tvivl om, at mennesket selv er årsagen til, at det giver efter for fristelser.

Pavens ønske blev lagt frem under et interview onsdag aften, hvor han påstod, at den traditionelle sætning "ikke er en god oversættelse".

- Det er mig, der falder. Det er ikke ham (Gud, red.), der skubber mig ind i fristelse for at se, hvordan jeg falder, sagde pave Frans ifølge The Telegraph.

- Det gør en fader ikke. En fader hjælper dig til at rejse dig op straks. Satan leder os ind i fristelse. Det er hans afdeling, siger paven.

Forslaget om at ændre bønnen kommer, bare en måned efter at bibelforskere oplyste, at de var nået frem til den mest præcise oversættelse af Det Nye Testamente, siden det blev oversat fra græsk første gang.

Der er gennem tiden dukket mange fejl op i oversættelserne af Bibelen.

En af de mest kendte fejl er, at ordet "ikke" blev udeladt i et af de ti bud. Det betød, at buddet lød: "Du skal begå utroskab".

/ritzau/

Aftale om den irske grænse nærmer sig i brexit-forhandlinger

Storbritannien og Irland er angiveligt tæt på at nå til enighed om, hvordan grænsen mellem de to lande kan komme til at fungere, når Storbritannien træder ud af EU - det såkaldte brexit.

Sådan lyder meldingerne sent torsdag aften, hvor der fortsat arbejdes på højtryk for at nå til enighed i første fase af brexit-forhandlingerne.

EU-præsident Donald Tusk siger samtidig, at han vil komme med en udtalelse fredag morgen klokken 07.50 dansk tid.

Det så oprindeligt ud til, at en aftale om grænsen mellem Irland og britiske Nordirland ville falde på plads mandag 4. december.

Den betød, at man ville undgå en "hård grænse" med kontroller på grænsen mellem Irland og Nordirland efter brexit.

Det Demokratiske Unionistparti (DUP), der sikrer Mays konservative regering flertal i parlamentet, afviste dog den aftale, der lå på bordet.

- Nordirland skal forlade EU på samme betingelser som det øvrige Storbritannien, sagde DUP-lederen Arlene Foster, hvis parti støtter brexit.

May bakkede efterfølgende ud af aftalen.

Men sent torsdag ser det altså ud til, at parterne igen er tæt på en aftale.

- Vi gør fremskridt, men er endnu ikke helt i mål. Vi bliver ved hele natten, siger EU-Kommissionens cheftalsmand, Margaritis Schinas.

Han siger samtidig, at EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, muligvis mødes med den britiske premierminister, Theresa May, for at underskrive en aftale om grænseforholdet fredag morgen.

Grænsen mellem Irland og britiske Nordirland er en af tre ting, der skal styr på i den første fase af forhandlingerne.

De to andre er den økonomiske slutopgørelse og rettigheder for EU-borgere i Storbritannien efter brexit.

Kun hvis der sker "tilstrækkelige fremskridt" i disse forhandlinger, kan der på EU-topmødet 14. december siges ja til at lade forhandlingerne gå videre til at handle om fremtidens forhold og en overgangsordning.

Storbritannien forlader efter planen EU fredag 29. marts 2019 ved midnat.

/ritzau/Reuters

Prominent kronprins stod bag købet af verdens dyreste maleri

Der var formentlig ikke mange, der havde hørt om den saudiarabiske prins, der onsdag blev udnævnt som køberen af verdens dyreste maleri.

Og nu viser det sig da også, at køberen af Leonardo da Vinci-maleriet "Salvator Mundi" formentlig er en langt mere prominent en af slagsen.

Den amerikanske avis The Wall Street Journal skriver således, at den saudiarabiske kronprins Mohammed bin Salman stod bag indkøbet.

Mohammed bin Salman, der er søn af kong Salman, benyttede sig angiveligt af en mellemhandler til at få fingre i det attraktive maleri.

Ved auktionen i november blev det solgt for 2,84 milliarder kroner.

The Wall Street Journal citerer i sin historie en række unavngivne kilder med indsigt i kronprinsens gøren og laden.

- Han er en stedfortræder for MBS (Mohammed bin Salman), lyder det fra en unavngiven personlighed inden for regionens kunstverden om den prins, der i første omgang blev udnævnt som maleriets nye ejer.

Mohammed bin Salman har på det seneste konsolideret sin magtfulde position i Saudi-Arabien.

Han står blandt andet bag den ambitiøse "Vision 2030"-plan, der skal bringe sociale og økonomiske forandringer til det olieafhængige land.

Og i november var han angiveligt manden bag en lang række anholdelser, der blev foretaget en ny antikorruptionsenhed i landet.

Flere end 200 prinser, ministre, tidligere ministre, embedsmænd og forretningsmænd blev her anholdt, i hvad der betragtes som en rendyrket magtdemonstration af landets kommende konge.

Maleriet "Salvator Mundi" skal udstilles på museet Louvre Abu Dhabi i De Forenede Arabiske Emirater.

Det er 66 centimeter højt og blev angiveligt malet af Leonardo da Vinci omkring år 1500.

/ritzau/

Rusland skubber på for samtaler mellem Nordkorea og USA

Styret i Nordkorea ønsker at føre direkte samtaler med den amerikanske regering for at få en garanti på, at USA ikke udgør en trussel mod Nordkoreas sikkerhed.

Det siger Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov, ifølge russiske nyhedsbureauer. Det rapporterer Reuters.

Lavrov oplyser, at han torsdag videregav oplysningen om det nordkoreanske ønske til sin amerikanske kollega, Rex Tillerson.

De to mænd mødtes i forbindelse med en sikkerhedskonference torsdag i Wien i Østrig.

- Vi ved, at Nordkorea mere end noget andet ønsker at tale med USA om garantier for dets sikkerhed. Vi er klar til at støtte det. Vi er klar til at bidrage til at få den slags forhandlinger i gang, siger Lavrov ifølge nyhedsbureauet Interfax.

Lavrov tilføjer, at han har informeret sine "amerikanske kolleger", deriblandt Rex Tillerson, om det nordkoreanske ønske.

Tillerson tog mandag hul på et fem dage langt besøg i Europa, som rundes af i Paris fredag.

Tillerson deltog torsdag sammen med Lavrov på et ministermøde i Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) i Wien.

På et pressemøde med værtslandets statsminister, Sebastian Kunz, sagde Tillerson, at tilstedeværelsen af russiske soldater i Ukraine blokerer for en bedring i forholdet mellem de to stormagter.

Alle andre spørgsmål kommer i anden række, lod Tillerson forstå.

- Vi må få løst Ukraine-spørgsmålet. Det er den afgørende sag for en tilnærmelse mellem USA og Rusland, sagde den amerikanske udenrigsminister ifølge nyhedsbureauet AP.

USA's præsident, Donald Trump, har som følge af nordkoreanske prøveaffyringer af ballistiske missiler og en atomprøvesprængning tidligere i år raslet med sablen over for Nordkoreas leder, Kim Jong-un.

Den amerikanske forsvarsminister, Jim Mattis, har dog flere gange gjort det klart, at diplomati er det bedste våben i forsøget på at løse krisen mellem de to lande.

- Vi fortsætter med at benytte os af diplomati. Vi samarbejder fortsat med FN og FN's Sikkerhedsråd, sagde Mattis forrige fredag.

/ritzau/

Trumps Jerusalem-tiltag fører til uro verden over

USA's præsident Donald Trumps beslutning om at anerkende Jerusalem som hovedstaden i Israel har ført store demonstrationer og uro med sig flere steder i verden torsdagen igennem.

Ifølge palæstinensiske myndigheder er dusinvis blevet såret på Vestbredden, hvor israelske soldater har affyret tåregas og vandkanoner mod protesterende palæstinensere, skriver nyhedsbureauet AFP.

Nyhedsbureauet Reuters skriver, at mindst 31 er blevet såret af skud og gummikugler fra israelere.

Israels hær indsatte torsdag hundredvis af ekstra soldater ved grænsen til Vestbredden, mens sporadiske sammenstød mellem palæstinensere og israelske styrker opstod i flere områder.

Under en tale i Gaza opfordrede lederen af Hamas, Ismail Haniyeh, sine tilhørere til at deltage i en ny intifada, en opstand.

- Vi opfordrer til og bør arbejde på, at vi indleder en ny intifada over for den zionistiske fjende (Israel, red.), sagde Ismail Haniyeh ifølge Reuters.

Få timer efter blev der affyret skud i Gazastriben, oplyser den israelske hær.

Det betød, at en israelsk kampvogn og et fly beskød to militære mål i Gazastriben.

I Amsterdam smadrede en mand, der holdt et palæstinensisk flag i sine hænder, et vindue til en jødisk restaurant, før han blev anholdt.

I Tunesien gik tusindvis af demonstranter på gaderne for at vise utilfredshed med Donald Trumps beslutning.

Pakistanske muslimer brændte dæk af og råbte antiamerikanske slagord i flere byer i landet. Det samme var tilfældet i Somalia.

Præsident Trumps tiltag var i forvejen blevet mødt med diplomatiske advarsler fra blandt andet Tyrkiet, EU og Rusland.

En højtstående, palæstinensisk embedsmand siger til AFP, at USA's vicepræsident, Mike Pence, "ikke er velkommen i Palæstina".

Fredagsbønnen i moskéen al-Aqsa i Jerusalem kommer til at sætte tonen for de kommende dage, siger israelske embedsmænd til AFP.

Israelerne forventer mere uro fredag, selv om palæstinensiske embedsmænd siger, at de ikke har nogen interesse i blodsudgydelser.

/ritzau/