TUCSON: 15-årige Paul sidder i en kæderestaurant i Tucson i Arizona og spiser kylling. Det er der næppe noget usædvanligt ved ud over, at netop trangen til kylling var ved at koste Paul en kriminel løbebane.
For en dag for cirka syv måneder siden var han i Safeway med en af sine venner. En af de største amerikanske indkøbskæder, hvor man ikke blot handler dagligvarer ind, men hvor man også kan forsyne sig med mad fra en tag-selv-buffet. Denne dag var Paul og hans ven sulten.
Og de havde ingen penge. Og i løbet af få minutter kunne en kriminel løbebane være blevet anlagt. Paul stjal friturestegte kyllingevinger og forlod forretningen uden at betale.
Banalt. Ikke i USA. Hvis Paul var taget i det fremtidige Trump-land, hvor der loves hårdere straffe også til unge mennesker, der begår kriminalitet for første gang, så kunne en kriminel løbebane allerede være lagt.
Samlet op i Clinton-land
Nu blev han samlet op i Clinton-land i et system med velmenende mennesker, mentorer og med en række projekter, han skulle gennemføre for at slippe ud i den anden ende uden straf. Og når han fylder 18, vil hans straffeattest igen være ren, vel at mærke hvis ikke han dummer sig igen.
»Jeg begik en stor dumhed«, siger Paul med det utroligt krøllede hår. Han er en almindelig dreng, der sidder ved siden af sin lillesøster og sin mor denne dag, hvor de kyllinger, der er på bordet, er købt legalt. Hans mor smiler til ham og ryster på hovedet.
»Det var ikke bare en dumhed. Det var alvorligt«, siger hun og tilføjer, at det har været nødvendigt i det her forløb at se kendsgerningerne i øjnene.
»At stjæle er ulovligt, og det kan ikke undskyldes med tankeløshed«, siger hun og Paul nikker og siger, at han ikke alene blev reddet af et særligt hold af mentorer, men også af politiet selv.
»Den kriminalbetjent, der havde min sag, var hurtig til at kontakte de her personer, som kom og tilbød mig at komme med i et program for unge, der har begået noget ulovligt. Alternativet havde været at blive stillet for enten en ungdomsdomstol eller en teenage-domstol, og straffen ville i mange år fremgå af hans straffeattest.
Kriminaliteten eksploderer ikke i indre byer
Og Tuscon er demokratisk styret lige og har dermed også med en anden indstilling til kriminalitet og med programmer, der samler de unge op. Trump mener, at kriminaliteten eksploderer i de indre byer. Men det er ikke korrekt. Kriminaliteten er faktisk mindre, end den var for tyve år siden.
Noget af det kan forklares blandt andet med disse programmer. Andre - f.eks. at mord er gået ned i mange byer - kan derimod ikke umiddelbart forklares. Tucson i Arizona er et eksempel på et by, der har været stærkt præget af kriminalitet. Men antallet af unge mennesker i fængsel falder lige nu dramatisk.
»Vores programmer virker. Vi har reduceret ungdomskriminaliteten med en tredjedel med en række frivillighedshedsprogrammer«, siger en af de offentlige anklagere, der er på valg, demokraten Barbara Lawall, som selv er initiativtageren til den brede vifte af tilbud til unge mennesker, der har været på kant med loven,
De har netop til formål at bekæmpe ungdomskriminalitet. Og hun mener ikke, at Trumps billede af, at kriminaliteten stiger i USAs indre byer er korrekt.
»Her i Arizona er den generelle kriminalitet faldet med over 16 procent de sidste ti år. Der er visse former for kriminalitet, der er gået op som f.eks. mord, men kun få procent. Men det generelle billede er, at kriminaliteten falder både her og på landsplan«, siger hun.
Domstole for unge
Pauls program er kun en lille del af den vifte af tilbud, der er. Hvis man begår meget alvorlig kriminalitet i Tucson, og man er ung, så skal man stadig for en domstol. Enten en ungdomsdomstol eller en teenagedomstol. Den sidste er en specielt konstruktion, hvor den eneste professionelle person i lokalet er dommeren. Nævningen er teenagere. De virkeligt hårde unge kriminelle ender i fængsler. Det er kun dem, man mener kan reddes, man sætter ind over for.
»De her programmer er ikke bløde programmer, hvor der ikke er konsekvenser. Det er der. Men man skal forsøge at få de her unge mennesker rettet op, inden det går galt«, siger en af de offentlige anklagere ved ungdomsdomtolene, Dale Cardy.
Tuscon har ghetto-problemerne. Med fædre, der er fraværende i familien. Med druk og med narko. Mange af de unge mennesker stifter bekendteskab med retssystemet, fordi de bliver taget med marihuana eller det, der er værre. Nogle af dem er gengangere, hvor de stadig bevæger sig på grænsen til alvorlig kriminalitet, uden at overskride den så meget, at de kommer i fængsel.
»Engang imellem har man bare lyst til at give dem et spark bagi«, som en af mentorerne siger det. »Men når man har arbejdet i så mange år med kriminalitetsforebyggelse, og har set, at der er tilfælde, der er tabt, så bliver man frustreret«, siger hun.
Når natten falder på
Politibilen får meldingen ind ved 21-tiden. En ung mand har slået sin mor og har forladt det hus, de bor i. Patruljevognen speeder op og kører med 170 kilometer i timen ud ad en af de store færdselsårer uden for Tuscon. Den unge politibetjent besvarer centralens besked med et kalde-nummer, der fortæller, at han er på vej. Han har forinden instrueret mig i, at hvis alt går galt, så griber jeg bagud, klikker på en knap på instrumentbrædtet og frigør et kampgevær, der hænger bag mig.
»Hvis vi kommer i alvorlige problemer, så kan du bruge det«, siger han.
Politibilen er sammen med en række andre kolleger fremme ved huset i løbet af fem minutter. Drengen er løbet. Givetvis var han stærkt påvirket af marihuana. Moderen står i døren og taler med en anden politimand.
»Vi har mange af den slags sager«, siger den betjent, Berlingske kører med denne aften i Tucson, hvor vi kører rundt i kvarteret og prøver at finde den unge mand. Hvis han bliver fanget vil han givetvis komme igennem et af de programmer, som Tucson har mange af, hvis ikke han har andet på samvittigheden.
»Men det har han såmænd nok, vi kender ham i forvejen«, siger politimanden, der ikke nærer nogen illusioner om, at kriminalitetsforebyggelse hjælper i ret mange tilfælde.
En anden politimand siger, at en anden årsag til nedgangen i kriminaliteten er, at politiet er skåret ned.
Kynismen sætter også ind
»Vi kan ikke rykke ud til alt, så vi er nødt til at prioritere. Og når de mindre sager aldrig registreres, så er det klart, at kriminaliteten går ned«, siger han. Om han er Trump-mand vides ikke. Han er professionel nok til ikke at røbe det. Men han er så tæt på den daglige kriminalitet og på druk og narkoproblemer, at han som så mange andre bliver frustreret, når han ser dem, han har anholdt for få dage siden, sættes på fri fod igen.
»Så begynder man at tænke lidt over det hele«, som han siger.
Og det er ofte der, det begynder. Med druk og narko. Og som en af mentorer siger, så er kriminalitetsforebyggelse ikke let at forstå for mennesker, der bliver udsat for en forbrydelse. For få forstår, hvorfor det ikke har fulde konsekvenser, når de unge begår en kriminel handling.
»Mange af dem er ikke ret gamle. Allerede fra de er otte år kan de teoretisk komme for en ungdomsdomstol. Dem har vi heldigvis ikke haft mange af, men der er nogle, der engang imellem har begået noget, som politiet indblandes i. Men mange af dem er 13, 14 og 15 år, og det er ikke meget bedre, fordi ikke kender konsekvensen af deres handlinger. Derfor er de her programmer gode. De fleste, der går igennem dem, ser vi ikke igen«, siger hun.
Når man møder Paul er man ikke i tvivl om, at hans kriminalitet er et enkeltstående tilfælde. Han har helt tydelig en mor, der støtter ham, og han har drømme om en fremtid også på egen hånd.
»Jeg vil noget med matematik. Det er vi gode til i vores familie«, siger Paul. Han blev reddet i Clinton-land.