Partycrashere er velkomne til de overdådige bryllupper. Bare de betaler
Par i Indien tilbyder fremmede adgang til deres flere dage lange fester. »Det her sker ikke i Storbritannien.«

Par i Indien tilbyder fremmede adgang til deres flere dage lange fester. »Det her sker ikke i Storbritannien.«

Jay Singh ville finde den perfekte bryllupsgave til sin storesøster. Smykker var for almindelige, tænkte han. Det samme gjaldt køkkengrej og parfume.
Så den 28-årige fotograf gjorde noget helt andet. I al hemmelighed fik han registreret parret på en hjemmeside, der mod betaling inviterer turister til at deltage i indiske bryllupper. På sin søsters store dag præsenterede han med stolthed to amerikanske søstre som aftenens æresgæster.