Parret der klæder Spanien af og på

Pedro J. Ramírez afslører konspirationer som chefredaktør for El Mundo. Ágatha Ruiz de la Prada designer psykedelisk tøj til Spaniens magtfulde kvinder. Sammen udgør de et par, som har vist sig at holde til lidt af hvert.

Designeren Agatha Ruiz de la Prada (nr. tre fra venstre) holdt masken, da den fatale video med hendes mand, mediebaronen Pedro J. Ramirez (billedet th.) blev kendt. Foto: AFP Fold sammen
Læs mere

BARCELONA: Umiddelbart har Hillary Clinton og Ágatha Ruiz de la Prada intet til fælles. Mens den tidligere amerikanske præsidentfrue nu selv går efter verdens mest magtfulde post, begrænser den spanske designers politiske aktiviteter sig til medlemskab af et lille grønt parti. Og hvor den ene må kæmpe en daglig kamp for at finde en frisure og spadseredragt, der kan passe, er den anden altid blæret klædt i egne ekstravagante kreationer.

Men på ét punkt ligner de to kvinder hinanden. De har begge set deres ægtefællers sidespring offentliggjort i de mest slibrige detaljer men valgt at bide ydmygelsen i sig. Og for begges vedkommende står det uklart, om tilgivelsen skyldes storsind, kærlighed eller blot ualmindelig stiff upperlip.

I tilfældet Ágatha Ruiz de la Prada kan man have mistanke om det sidste. I hvert tilfælde er det svært at forestille sig, hvordan varmere følelser end kold beregning skulle have overlevet den sexvideo, der i 1997 cirkulerede med hendes mand, Pedro J. Ramírez, i en ufrivillig hovedrolle.

På optagelserne filmet med skjult kamera optrådte avisen El Mundos chefredaktør i selskab med en luksusluder, mens de udførte diverse pikante sexlege. Bl.a. fik han på et tidspunkt drevet en stok op bagi, hvorefter han udbrød: »Det er det bedste, jeg nogensinde har prøvet.«

Pedro J. - som redaktøren kaldes i spanske pressekredse - fik stoppet en planlagt massedistribuering af billederne, men det har ikke forhindret historien og de svedne grin i lige siden at forfølge ham.

Politisk kandestøber
Det har aldrig kunnet bevises, men alt tyder på, at videoen var produceret af ledende socialister som hævn for El Mundos afsløringer af politiets beskidte krig mod ETA.

Den såkaldte GAL-sag, der blev Felipe González' politiske grav, var Pedro Js mesterstykke - ikke blot som journalist men også som politisk kandestøber. Og videoaffæren har næppe hindret ham nævneværdigt i lige siden at nyde livet som en af Spaniens mest magtfulde mediebaroner med direkte adgang til tidligere premierminister José María Aznar.

Siden socialisterne genvandt regeringsmagten i 2004, har han ganske vist ikke haft det store held med at sælge teorien om, at ETA i virkeligheden stod bag 11. marts-massakren i Madrid, og at hele forløbet var én stor venstreorienteret konspiration. Men El Mundo er fortsat landets andenstørste avis og det konservative Spaniens vigtigste talerør. At Pedro J. var bestemt for noget stort i spansk presse stod klart allerede, da han blot 28 år gammel blev udnævnt til chefredaktør for avisen Diario 16. Et drømmejob for en ambitiøs ung mand i en periode fuld af politisk turbulens og kulturel kreativitet, og det var her i 80ernes brølende Madrid, Pedro J. mødte den unge designer og aristokrat Ágatha Ruiz de la Prada.

Ekstravagante kjoler
De la Prada havde allerede på det tidspunkt skabt sig et navn i hovedstadens alternative kunstneriske miljø, der også omfattede folk som filminstruktøren Pedro Almodóvar. De psykedeliske hjerteformer og hidsige farver fra dengang har fulgt hende siden.

Men det har ikke forhindret hende i at udvikle sig til en af Spaniens mest efterspurgte designere med international appel og egne butikker i Paris, Milano, Lissabon og New York.

De flittigste kunder skal dog findes blandt Pedro J's politiske venner. F.eks. står De la Prada for årets julebelysning i den konservativt regerede hovedstad.

En opgave, som har kostet skatteyderne 3,5 mio. euro. Til gengæld er der kun brugt lavenergipærer i ophængningen. Tidligere på året optrådte også Madrid-regionens præsident Esperanza Aguirre i en kreation, der mirakuløst fik den hårdtslående politiker til at ligne en lille fe.

Mere overraskende var det, da kulturminister Carmen Calvo forud for det spanske filmakademis årlige galla besluttede at slå en streg over sit partis fjendskab med Pedro J. og bestille en kjole hos hans kone. Et i mere end én forstand modigt skridt af ministeren, for hun endte i en afsindig lilla og klokkeformet sag med store påsyede sløjfer og hjerter.

Bagefter måtte Calvo i ugevis forsvare sig mod diverse former for hån og latterliggørelse, og imens var De la Prada tavs. Måske kjolen var en lille, diskret og noget forsinket hævn for sexvideoen? Det skulle i så fald være hende vel undt. berlingske.dk

Læs de andre artikler i serien om Powerpar