Papademos: Økonomen fra Athen

Lucas Demetrios Papademos er udnævnt som Grækenlands nye premierminister.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Tidligere vicepræsident for Den Europæiske Centralbank (ECB) Lucas Demetrios Papademos er torsdag udnævnt som Grækenlands nye premierminister. Her er hans profil:

* Født den 11. oktober 1947 i Athen.

* Har siden 1977 været gift med Jeanne H.M. Ingram.

* Uddannet i USA i 1970'erne og har læst økonomi på Massachusetts Institute of Technology (MIT).

* Han har skrevet en lang række rapporter og analyser om makroøkonomiske teorier og politik og bærer i øvrigt en række akademiske titler fra Colombia University, Harvard University og University of Athens.

* I Grækenland kendes han bedst for at være en af landets mest respekterede økonomer.

* I 1985 blev han cheføkonom i den græske centralbank. Han blev vicecentralbankchef i 1993 og centralbankchef året efter.

* I 2002 blev han vicepræsident for ECB, en stilling, han havde frem til 2010.

* Efter ECB har han været rådgiver for regeringen.

* 10. november 2011 bliver han udnævnt som ny premierminister i Grækenland.

Kilder: The Telegraph, Europaparlamentet

/ritzau/