Panser­generalen skyder på det hele

Jørgen Ejbøls vilje til lidt for kompromisløst og med alle midler at kæmpe for dem, han ser sig som ansvarlig for, synes at være grunden til, at dansk presses hårdeste hund er blevet tvunget i defensiven.

Møde i Publicistklubben med Jørgen Ejbøl og Kirsten Jacobsen. (Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Scanpix 2016) Fold sammen
Læs mere

»Jeg siger igen, jeg vil ikke svare på dine spørgsmål!« og »Hvad er du for en næsvis karl?!«

Sådan lød det fra en tydeligt ophidset næstformand for koncernbestyrelsen i JP/Politikens Hus samt formand for Jyllands-Postens Fond, Jørgen Ejbøl, tirsdag morgen. Her blev han af Radio24syv konfronteret med journalistisk ganske oplagte spørgsmål om, hvorvidt han har brugt sin position til at lægge pres på Bispebjerg Hospital og få en journalist til at granske den akademiske vejleder for en yngre kvindelig læge, som han bliver beskrevet som reservefar for. Ejbøl afviste alle beskyldninger.

Sagen om Bispebjerg Hospital er ikke den første uheldige sag, der på på det seneste har ramt ham. Indtil for nylig var navnet Jørgen Ejbøl nok ikke kendt i den brede offentlighed, men til gengæld højt respekteret og sågar frygtet i mediedanmark, hvor hans kontante ledelsesstil har givet ham tilnavnet Panser­generalen.

Foruden et CV, der til forveksling ligner en postliste over større medier i Danmark, er Ejbøl også kendt som en af arkitekterne bag sammenlægningen af Politikens Hus og Jyllands-Posten samt medansvarlig for, at virksomheden i dag har fået en mere solid økonomi.

Men med en lille uges mellemrum ramte to bøger med Ejbøl i en prominent rolle de danske boghandlere. 28. oktober udkom Flemming Roses bog »De Besatte«, hvori Rose blandt andet beskriver, hvordan han af Ejbøl blev underlagt en »håndfæstning«, der forhindrede den daværende udlandsredaktør i at udtale sig om blandt andet religion, muhammedtegningerne samt at optræde i medierne.

At en direktør for koncernbestyrelsen på den måde havde blandet sig i avisens redaktionelle linje, løftede flere øjenbryn, og journalist og mediekommentator Lasse Jensen beskrev det i MediaWatch som i »direkte modstrid med hele grundlaget for JP/Politikens Hus, hvor det er helt afgørende, at beslutninger om det redaktionelle indhold i de enkelte udgivelser er helt adskilt fra koncernledelsen«.

Knap en uge efter udkom journalist Kirsten Jacobsens Ejbøl-biografi baseret på omfattende interview med selvsamme: »Pansergeneralen: Nedslag i Jørgen Ejbøls liv og karriere«.

Tilfældig timing?

I mediekredse var det ikke ligefrem en hemmelighed, at Flemming Rose i længere tid havde barslet med en bog, der var stærkt kritisk over for Jyllands-Postens daværende ledelse og indeholdt eksplosive afsløringer om tiden på Jyllands-Posten.

Som det er de fleste generaler bekendt, er det bedste forsvar et angreb, og derfor ligner det da også en tanke, at Ejbøl stort set samtidig med Roses udgivelse langer ud efter sin tidligere udlandsredaktør og med adresse til ham hævder, at det har »været et totalsvigt at lege med alvoren og sætte sin person foran fællesskabet. Svigtet ligger hos en mand, som vi har brugt over 130 mio. kr. på at beskytte«.

Om timingen af bøgerne er tilfældig, eller Ejbøl faktisk vidste, at »De besatte« var på vej, og hans egen bogs udgivelse blev tilrettelagt herefter, bliver imidlertid mødt med et »ingen kommentarer«, da Berlingske kontakter Ejbøl.

Det er imidlertid langtfra kun Flemming Rose, der får hårde ord med på vejen af Pansergeneralen. Berlingskes tidligere chefredaktør Lisbeth Knudsen, den nuværende nyhedschef på DR, Ulrik Haagerup, og flere andre modtager også kanonsalver for deres angivelige mangler som mediechefer eller mennesker.

Jørgen Ejbøl fortæller videre, at Politikens tidligere chefredaktør Bo Lidegaard blev fyret, da han ikke forstod sig på økonomi. En ikke videre venlig oplysning, der kolliderer med Lidegaards tidligere udmelding om, at han skam selv gik. Berlingskes spørgsmål om, hvorvidt den udmelding ikke var en kende illoyal, har Ejbøl heller heller ingen kommentarer til.

I den udstrækning Ejbøl har kommenteret begrænsningerne, han pålagde Flemming Rose, er det tydeligt, at de i hans udlægning var et forsøg på at forhindre, at en uansvarlig medarbejder egenhændigt eskalerede truslen mod virksomhedens medarbejdere. I forbindelse med sagen på Bispebjerg Hospital er den yngre læge, som han intervenerede til fordel for, en kvinde, der mistede sine forældre, og som Ejbøl derefter tog under sine vinger. Meget tyder derfor på, at når han til Radio24syv siger: »Jeg hjælper faktisk mennesker,« har han ganske ret.

Men de seneste uger tyder på, at man ikke altid hjælper lige elegant eller effektivt, når man sidder i en kampvogn.

Mikkel Andersson er freelanceskribent for Berlingske og vært på mediemagasinet Q&A på Radio24syv.