Palin overvejer at gå efter Det Hvide Hus

»Man kan absolut sige, at jeg er seriøst interesseret,« siger Palin

Sarah Palin vil ikke afvise, at hun stiller op som præsidentkandidat. Fold sammen
Læs mere
Foto: JIM YOUNG

USA: Republikaneren Sarah Palin, der tilhører den højreorienterede Tea Party-bevægelse, overvejer at kaste sig ind i kampen om at blive sit partis kandidat ved næste års amerikanske præsidentvalg.

»Man kan absolut sige, at jeg er seriøst interesseret,« siger hun til avisen Washington Post.

Sarah Palin er tidligere guvernør i Alaska og var senator John McCains vicepræsidentkandidat ved valget i 2008, hvor parret tabte til Barack Obama og Joe Biden.

»Det er et væsentligt skridt for enhver offentligt at bebude, at de er interesseret. Hvem ville ikke være interesseret? Hvem ville ikke være interesseret, når de er velsignet med muligheden for at tale om, hvad der er vigtigt i landet og for landet,« siger Sarah Palin om sine overvejelser.

Flere andre republikanere overvejer i øjeblikket muligheden for opstilling - blandt andre tidligere Florida-guvernør Jeb Bush og Mitt Romney, der tabte valget i 2012 til Obama.

Hvad vanker der, når Sarah Palin og hendes familie går i byen? Svaret er tørre tæsk. Læs om Sarah Palin, der tog familien med til fest - og så begyndte balladen.

BNB