Palæstinenserne har allerede et land

Arieh Eldad, urokkelig bosætterstøtte i Knesset har sit eget bud på fred: En israelsk stat, hvor palæstinenserne kan blive med opholdstilladelse, men med statsborgerskab i Jordan.

Livet i Jerusalems ortodokse kvarterere er ikke påvirket af de nye forhandlinger. Ingen demonstrationer hverken for eller imod. Måske fordi de færreste tror forhandlingerne vil føre til noget. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ahikam Seri/Bloomberg
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

JERUSALEM: Hvis det var Arieh Eldad, som skulle deltage i fredsforhandlingerne i Washington i næste uge, var der sådan set ikke noget at tale om.

»Israel skulle begynde byggerier i stor skala i Østjerusalem, Judæa og Samaria for at rette op på den indefrysning, som staten besluttede, og som kvæler bosættelserne og bosætterne,« lyder det uden tøven om fredsprocessens første store prøve, når det delvise byggestop på Vestbreden udløber 26. september.

Eldad er medlem af Knesset for Moledet partiet og formand for parlamentets etiske kommite, og som både brigadegeneral af reserven i den israelske hær samt internationalt anerkendt plastikkirurg bruger han gerne de militære og lægelige terminologier til at udlægge sit syn på konflikten i Mellemøsten:

»De fleste af jer er ovebevist om, at vi har en territorial konflikt. En kur for det er at opdele landet. Vi har prøvet det i 90 år, og vi har fejlet, og hver fiasko er endt i et blodbad eller en krig. Det nye forslag om at tegne en ny grænse på kortet, vil ikke virke. Vi har stillet den forkerte diagnose på sygdommen. Det her er en religøs krig, og den kurerer vi ikke ved at tegne en grænse. Når man har forstået det, vil det være meget mindre frustration.«

Også i Eldads optik er der ganske vist både ikke-religiøse, ikke ortodokse og moderate palæstinensere, men han betegner dem som »irrelevante i forhold til konflikten«, fordi de radikale muslimer dikterer begivenhederne og aldrig vil tillade vantro at herske over Israel som det hellige land.

Derfor mener han, at det er forkert at tro, at man i mange generationer fremover kan opnå fred eller undgå spændinger, heller ikke ved at søge den tostatsløsning, som er det overordnede mål for de nye direkte forhandlinger. Tværtimod mener Eldad, at man skal »tage ethvert forsøg af bordet«, der går ud på at opdele området vest for Jordan-floden.

Jordansk statsborgerskab

Eldad var indædt modstander af Israels ensidige beslutning om tilbagetrækning fra Gaza, og han betragter ideen om »land for fred« som en total politisk fallit med hamasstyre og raketter fra striben i syd. Nu mener han, at de ledende politikere fortsætter i samme boldgade med »land for demokrati«, og at det vil blive en lige så stor fiasko.

I stedet for en forhandlet fredsløsning går Eldad ind for en kontroversiel manøvre, som igen trækker på både kirurgen og militærmanden. Med henvisning til en FN-resolution fra #47 og den store palæstinensiske befolkningsgruppe i Jordan fremfører han, at »der er allerede er en palæstinensisk stat«, og at Israel skal udnytte det forhold fuldt ud.

»Jeg foretrækker, at erklære Jordan for den palæstinensiske stat og give palæstinensere i Judæa og Samaria stemmeret i Jordan, mens de har ophold og civile rettigheder indenfor Israels grænser,« siger han.

Eldad indrømmer åbent, at det samtidig skal forhindre den demografiske bombe, som blandt andet fik daværende premierminister Ariel Sharon til at gennemføre Gaza-tilbagetrækningen.

»Jeg mener virkelige ikke, at jeg bør deponere min stats fremtid hos palæstinenserne, som er mine fjender. Måske vil de på et tidspunkt være kloge nok til at acceptere et tilbud om statsborgerskab og skabe et stort mindretal, som vil ændre Israels særpræg,« lyder det.

Pres på Netanyahu

Det vil ikke være Eldad og hans meningsfæller, som vil føre ordet i Washington, men han mener selv, at den israelske højre- og bosætterfløj vil kunne definere det udgangspunkt, som premierminister Benjamin Netanyahu må følge, selv om Likud-lederen i sine halvandet år ved magten har justeret på retorikken og forsigtigt åbnet op for muligheden af en tostatsløsning.

»Hovedproblemet er, at han er en svag leder. Han er under enormt pres fra Det Hvide Hus, men vil også være under enormt pres indefra. Jeg tror, at vi vil kunne trække nogle røde streger, som vil forhindre, at han kan bøje sig presset udefra,« lyder den kamplystne salut.