Palæstinenserne ærer Arafat

Tusinder af palæstinensere ventes samlet i Ramallah for at mindes Yasser Arafats død for fem år siden.

Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Palæstinensere forsamledes onsdag for at markere femårsdagen for deres mangeårige leder Yasser Arafats død.

En menneskemængde begyndte at vokse i Ramallah på den besatte Vestbred, og i løbet af dagen ventedes der at komme flere tusinde, som ville ære Arafat, der skabte international opmærksomhed om palæstinensernes kamp for deres eget land.

Mærkedagen kommer på et tidspunkt, hvor palæstinenserne er mere splittet end i flere årtier. Der er risiko for, at Den Palæstinensiske Myndighed, som er palæstinensernes politisk-administrative ledelse, kollapser.

Den palæstinensiske præsident, Mahmoud Abbas, ventes at holde tale til forsamlingen i Ramallah senere onsdag. Abbas, der har Fatahbevægelsen som magtbase, er svækket af magtkampen med den radikale islamistiske Hamasbevægelse, som har kontrol med Gazastriben. Han meddelte forleden, at han ikke genopstiller ved det palæstinensiske valg i januar.

Den Palæstinensiske Myndighed blev etableret af Yasser Arafat som følge af Oslo-fredsprocessen tidligt i 1990'erne.

/ritzau/AFP