Palæstinensere afbrænder jødisk helligdom

Den jødiske helligdom Josefs grav på Vestbredden står fredag i flammer, efter palæstinensere har sat ild til bygningen.

Palæstinensiske aktivister har sat ild til en jødisk helligdom i byen Nablus. (arkivfoto) Fold sammen
Læs mere
Foto: JAAFAR ASHTIYEH
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

ISRAEL: Urolighederne på Vestbredden fortsætter fredag, hvor palæstinensere angiveligt har sat ild til den jødiske helligdom Josefs grav i byen Nablus, skriver Reuters.

»Vi ser på hændelsen med stor alvor, og vi fordømmer på det kraftigste ethvert angreb mod hellige steder. Vi vil finde og arrestere dem, der har påsat ilden,« lyder det ifølge Reuters fra militæret i en udtalelse.

Ildspåsættelsen sker i kølvandet på flere uger med angreb og uroligheder mellem Israel og de palæstinensiske selvstyreområder. Først på måneden var der således også sammenstød mellem israelsk politi og palæstinensere omkring al-Aqsa Moskeen i Jerusalem, fordi palæstinenserne angiveligt var vrede over, at stadig flere israelere besøger stedet, der ellers er helligt for både muslimer og jøder.

De fornyede spændinger mellem palæstinensere og israelere har indtil videre kostet 32 palæstinensere og syv israelere livet.

Senest har FNs Sikkerhedsråd indkaldt til et ekstraordinært møde fredag for at drøfte den kritiske situation.