Pakistans præsident lagt på is

Pakistans højesteret fastslog fredag, at resultatet af lørdagens præsidentvalg skal holdes hemmeligt, indtil højesteret afgør, om valgets oplagte vinder, den nuværende præsident, Pervez Musharraf, overhovedet har ret til at genopstille.

Hvis det ikke lige var, fordi det foregår Pakistan, kunne den politiske krise i det sydøstasiatiske land betragtes som en god gang underholdning.

Men det befolkningsrige muslimske land er bevæbnet med atomvåben, og de islamiske kræfter har vind i sejlene, og derfor er den mere og mere kaotiske situation stærkt foruroligende.

Fredag tog den dødsensalvorlige farce en ny drejning, da Pakistans højesteret såede alvorlig tvivl om det præsidentvalg, der skal holdes lørdag.

Ifølge højesteret er det o.k., at Pakistans nuværende præsident, den mere og mere upopulære general Pervez Musharraf, genopstiller.

Til gengæld skal resultatet af valget, der foretages indirekte af Pakistans parlament og provinsforsamlinger, holdes hemmelig, indtil højesteret endelig beslutter, om Musharrafs kandidatur er i orden i henhold til landets forfatning.

Højesterets opsigtsvækkende afgørelse skyldes, at præsidentens politiske modstandere har klaget over, at han genopstiller. Det kan han ikke, fordi han også er hærchef, lyder det fra oppositionen, der også mener, at landets næste præsident skal vælges af det parlament, der sammensættes af vælgerne efter det forestående parlamentsvalg.

Pointen her er, at præsident Musharraf synes sikker på genvalg, hvis valget foretages af det nuværende parlament, mens han næppe kan få fem år mere som præsident efter et parlamentsvalg.

Den politiske usikkerhed i Pakistan forstærkes af, at højesteret ikke har noget bud på, hvad der skal ske, hvis dommerne efter et genvalg i dag beslutter, at genvalget er ugyldigt, fordi Musharraf slet ikke kan kandidere.

Højesteret oplyser, at det vil træde sammen igen den 17. oktober.

Forvirringen bliver heller ikke mindre af, at et andet hold dommere i højesteret for nylig fastslog, at Musharraf gerne må genopstille. Den beslutning blev truffet, efter at præsidenten havde erklæret, at han ville smide uniformen og opgive posten som hærchef, hvis han genvælges som statsoverhoved.

Studehandel
Samtidig fremstår pakistansk politik som en mere og mere beskidt affære. I et forsøg på at få opbakning fra landets største parti, Pakistan Peoples Party (PPP), under ledelse af den tidligere premierminister Benazir Bhutto, droppede præsident Musharraf således i går en række korruptionsanklager mod Bhutto.

Hun har siden general Musharrafs militærkup i 1999 levet i eksil, men har meddelt, at hun vender tilbage Pakistan den 18. oktober for at lede sit partis valgkamp op til parlamentsvalget.
Musharraf og Bhutto har i et års tid forsøgt at indgå en studehandel, hvor korruptionsanklagerne mod Bhutto frafaldes, og hvor Bhutto er tiltænkt posten som premierminister og i øvrigt støtter præsident Musharraf.

Han skal til gengæld opgive posten som hærchef og overlade magt til den pakistanske regering.
Studehandlen, som USA har opfordret til i et forsøg på at stabilisere Pakistan og passivisere landets islamister, viser, hvor desperate handlens to parter er.

Da general Musharraf i 1999 væltede den folkevalgte regering med den daværende premierminister Nawaz Sharif i spidsen, gjorde han det med henvisning til, at Sharif og Benazir Bhutto i årevis har misrøgtet landet.

Det havde Musharraf fuldstændig ret i, og hans kup blev hilst velkommen af den pakistanske befolkning og kun vagt kritiseret af omverdenen.

Men nu er Musharraf altså parat til samarbejde med Bhutto, der omvendt også vil samarbejde med manden, som hun igen og igen har kaldt en diktator.