Pakistan genindfører dødsstraf efter tirsdagens massakre

Iftikhar sørger over sin 15-årige søn Mohammed Ali Khan, 15,, der blev dræbt i Taleban-angrebet i Peshawar. Fold sammen
Læs mere
Foto: ZOHRA BENSEMRA
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

PAKISTAN: Pakistans premierminister, Muhammad Nawaz Sharif, oplyser ifølge Reuters, at landet vil genindføre dødsstraffen i terrorsager.

Det oplyser regeringens talsmand Mohiuddin Wani:

»Det er blevet besluttet, at afbrydelsen skulle annulleres. Det har premierministeren godkendt,« siger talsmanden ifølge Reuters med henvisning til, at dødsstraffen har været afbrudt.

Genindførelsen af den hårde straf sker som en direkte reaktion på tirsdagens massakre på en skole i Peshawar, hvor 141 personer blev dræbt, heraf 132 børn og ni lærere - foruden den håndfuld terrorister, der angreb skolen.

Angriberne gik fra lokale til lokale på skolen og dræbte alle, de mødte, i det otte timer lange angreb.

Taleban har taget skylden for angrebet, der er det blodigste terrorangreb i Pakistan i nyere tid. Skolen drives af det pakistanske militær, og hovedparten af eleverne er børn af militærfolk.

Taleban, der nu igen risikerer dødsstraf for sine terrorhandlinger, kalder det et hævnangreb for den offensiv, det pakistanske militær indledte mod Taleban 15. juni.

Premierminister Nawaz Sharif erklærede efter angrebet tre dages landesorg og kaldte blodbadet forfærdeligt.

På et pressemøde i Peshawar sagde han tirsdag, at han vil have Pakistan »renset for terrorister.«

»Indtil og medmindre landet bliver renset for terrorisme, vil den her krig ikke stoppe, det bør ingen være i tvivl om. Vi har også talt med Afghanistan, og vi vil bekæmpe terrorismen sammen,« siger han ifølge den pakistanske avis Dawn.

»Angreb som det her er forventelige i kølvandet på en krig, og dette land vil ikke miste dets styrke,« tilføjede premierministeren.

BNB