»Pæne« Pedro sviner alle til i lækket chat: »Han skal stoppe med at rage på nosserne«

Både politiske modstandere og trofaste støtter bliver hånet med nogle af det spanske sprogs mest fornærmende gloser. Bag afsløringen af en serie eksplosive beskeder fra Pedro Sánchez' chat med en tidligere medarbejder ligger en giftig korruptionsaffære.

Pedro Sánchez har mod alle odds overlevet som Spaniens premierminister siden 2018. Bliver en impulsiv og alt for tillidsfuld brug af WhatsApp hans Waterloo? Jalal Morchidi/EPA/Ritzau Scanpix

Pedro Sánchez' politiske modstandere er »svagtfattende tåber«, »tabere« og »hyklere«. Samt ikke mindst »nosseragere«, der er »uden skam i livet«.

Men også loyale støtter får med grovfilen i en kavalkade af lækkede chatbeskeder, der de seneste dage har redet Spaniens premierminister som en mare.