Påskemiraklerne udeblev for Grækenland

Trods gentagne afvisninger fra Tysklands kansler, bliver grækerne ved med at fremsætte krav om erstatning for de krigsskader under Anden Verdenskrig. Grækerne forlanger mere end landet skylder væk i dag. 3,5 mia. kr. af gælden skal tilbagebetales torsdag, og nye afdrag venter.

Grækenlands håbløse økonomiske situation ser ikke umiddelbart ud til at nærme sig en løsning, som landets kreditorer kan tilslutte sig. Grækenland har senest fremsat krav om yderligere krigsskadeerstatning fra Tyskland på over 2.000 mia. kr. – hvilket med et slag ville gøre landet gældfrit – men den tyske kansler har tidligere afvist alle nye krav. Fold sammen
Læs mere

Påsken bød hverken på mirakler eller ro for Grækenland, hvis statskasse allerede i denne måned kan løbe tør. Og de seneste dages meldinger fra Athen har ikke hjulpet på humøret i Bruxelles, hvor de øvrige eurolande skal overbevises, hvis Grækenland skal have adgang til livsvigtig kapital.

Nye astronomiske krav fra Grækenland til Tyskland om krigsskadeerstatning og en græsk premierminister på charmeoffensiv hos præsident Putin i Moskva har kun forværret klimaet. De i forvejen fodslæbende forhandlinger mellem Grækenland og kreditorerne i Bruxelles er derfor blevet endnu mere anstrengte.

Trods gentagne afvisninger fra Tysklands kansler, Angela Merkel, bliver grækerne ved med at fremsætte krav om erstatning for de krigsskader, som det nazistiske Tyskland påførte Grækenland under Anden Verdenskrig. Påsken blev brugt til at præsentere en frisk græsk beregning: Mere end 2.000 milliarder kroner bør Tyskland betale til Grækenland. Det er mere end Danmarks bruttonationalprodukt, og nok så vigtigt mere end Grækenland skylder eurolandene og Den Internationale Valutafond (IMF) tilsammen.

Tyskland betalte 115 millioner D-mark til Grækenland i krigsskadeerstatning i 1960, og det er yderst tvivlsomt, om Grækenland vil få så meget som én euro mere. Merkel har flere gange kaldt det for et juridisk afsluttet kapitel – senest da Grækenlands premierminister, Alexis Tsipras, var på besøg i Berlin før påske. Men sikkert er det, at grækernes forsøg på at koble arret fra krigen sammen med den akutte græske krise irriterer voldsomt i Berlin.

Bedre bliver stemningen ikke af, at Tsipras onsdag besøger Ruslands præsident Vladimir Putin for – ifølge den officielle dagsorden – at tale om handel, investeringer og energi. Grækenland vil gerne have Rusland til at ophæve importforbuddet mod frugt fra Grækenland – et russisk modtræk til EUs sanktioner over for Rusland. For Putin handler det om at splitte EUs sammenhold i sanktionskursen samt om i fremtiden at kunne sende gas gennem en mulig tyrkisk gasledning og videre ind i Grækenland.

Hvis Rusland letter sanktionerne på frugt som ferskner og jordbær over for Grækenland, men beholder dem over for de øvrige EU-lande, vil det muligvis kunne skabe splittelse blandt de 28 medlemslande, som hidtil har holdt sammen omkring sanktionerne. En talsperson for EU-Kommissionen, Annika Breidthardt, afviste på det daglige pressemøde tirsdag at spekulere i, hvad Tsipras og Putin skal tale om. Men hun understregede, at EU ikke er bekendt med en ny græsk politik i forhold til EU-topmødet den 19. marts. Her slog de 28 lande fast, at sanktionerne fortsætter, indtil Minsk-fredsaftalerne er implementeret fuldt ud, og Ukraine igen får kontrol med sin østlige grænse til Rusland.

EU-Kommissionens talsmand for handel, Daniel Rosario, tilføjede, at Kommissionen forventer, at alle EU-lande behandles ens og taler med én stemme. Man ser med andre ord med en vis bekymring på Tsipras’ besøg i Moskva, men en EU-kilde vurderer, at Putin næppe er klar til at låne Grækenland mange milliarder for på den måde at få grækerne over på russernes side. Dels lider russisk økonomi, dels ville Rusland ikke låne Cypern tilstrækkeligt med penge i en lignende situation for to år siden, selv om Rusland har store økonomiske interesser i Cypern.

Kilden, der har et nært kendskab til forhandlingerne mellem Grækenland og eurolandene, fortæller også, at det fortsat går meget langsomt. Repræsentanter fra eurolandene, EU-Kommissionen, IMF og Den Europæiske Centralbank (ECB) er langtfra overbeviste af de seneste græske reformforslag, og de har stadig ikke haft adgang til data, der kan bekræfte de græske bud på effekter af reformerne.

I Bruxelles stiger bekymringerne derfor. For uden troværdige græske reformer kan konsekvensen blive et græsk exit fra euroen, som ingen kender konsekvenserne af. Grækerne skal senest ved udgangen af april have en aftale på plads med netop eurolandene, IMF og ECB. Ellers får Grækenland ikke flere penge fra de enorme hjælpeprogrammer, som eurolandene og IMF har stillet til rådighed. Der er stadig omkring 54 mia. kr. tilbage, som Grækenland har hårdt brug for.

Torsdag har Grækenland lovet at betale knap 3,5 mia. kr. fra et tidligere lån fra IMF tilbage. Men nye afdrag venter, og den 24. april mødes eurolandenes finansministre. Det kan blive et skæbnemøde for Grækenlands fortsatte plads i euroen.