På stormløbets årsdag hviler Trumps ambitioner i Højesterets hænder
For tre år siden stormede Trumps tilhængere Kongressen. Nu skal Højesteret tage stilling til konsekvenserne.

For tre år siden stormede Trumps tilhængere Kongressen. Nu skal Højesteret tage stilling til konsekvenserne.

Om ti dage vil folk i den amerikanske delstat Iowa afgive den vigtigste stemme, de har gjort i hele deres liv.
Sådan lød det fredag fra USA's rigmand og kontroversielle ekspræsident Donald Trump, der var troppet op til vælgermøde i delstaten.
Stormløbet mod USA's kongres blev ikke nævnt.
Nogen ville ellers have argumenteret for, at det var relevant, taget i betragtning af at det lørdag er præcis tre år siden, at de rasende tilhængere af ekspræsidenten med magt tiltvang sig adgang til den amerikanske kongres i et masseslagsmål, der endte med at fem mennesker mistede livet i landets forbundshovedstad.
Om Iowas vælgeres stemmer kan falde ud til Trumps fordel, vil tiden vise.
Fredag aften dansk tid lød det fra USA's føderale Højesteret, at den agtede at træffe en beslutning om, hvorvidt Donald Trump overhovedet kan stille op til det amerikanske præsidentvalg.
Siger retten nej, kan Donald Trump godt glemme ambitionerne om at genvinde nøglerne til Det Hvide Hus på ny.
Stormløbet fandt sted, få måneder efter at amerikanerne med klart flertal havde valgt at smide Donald Trump på porten i Det Hvide Hus og erstatte ham med Demokraternes kandidat, Joe Biden, som præsident i stedet.
Præsidentvalget blev mødt med hårde anklager fra den siddende præsident: Der var foregået gedigent valgsvindel i flere delstater, og var tingene gået efter bogen, havde Donald Trump fået genvalg, lød det.
Der var både påstande om fejlagtige stemmemaskiner og udelukkelse af vælgere ved nogle valgsteder.
Ingen af påstandene blev nogensinde dokumenteret af Trump, og flere af dem har resulteret i søgsmål mod ekspræsidenten.
Ikke desto mindre rumsterede påstandene videre i hovedet på mange af præsidentens vælgere, og blandt rigmandens vælgere opstod der en udbredt fortolkning af, at Demokraterne havde stjålet valget fra Donald Trump.
6. januar 2021 var det op til Trumps vicepræsident at overlevere valgresultatet til parlamentarikerne i Kongressen, som skulle godkende valgets resultat.
Uden for bygningen, The Capitol, havde en enorm skare af Trumps tilhængere samlet sig for at demonstrere mod overleveringen af det amerikanske valgresultat.
Op til demonstrationen havde Donald Trump holdt en brandtale.
- Vi slås som bare fanden. Og hvis I ikke slås som bare fanden, ender I med ikke at have et land længere, sagde han.
Demonstranterne endte med at trænge ind bag Kongressens mure. Sammenstødene endte med at koste fem mennesker livet, og mere end 1230 personer er efterfølgende blevet retsforfulgt.
Retssagerne, der skal afgøre, om Trump begik sammensværgelse mod USA og forsøgte at omstøde det officielle amerikanske valgresultat, verserer stadig.
I Colorado er Donald Trump blevet taget af stemmesedlen, fordi Højesteret fandt frem til, at han ikke var værdig til embedet som præsident på grund af sin rolle i stormløbet.
I en anden delstat, Maine, fandt den delstatslige indenrigsminister frem til samme konklusion og udelukkede også Trump.
Den beslutning, som Højesteret træffer, vil gøre sig gældende i samtlige af USA's 50 delstater.
USA's Højesteret er sammensat af dommere, som udpeges af, hvem end den siddende præsident i landet er.
To dommere døde i løbet af Donald Trumps embede, hvilket gav den kontroversielle præsident mulighed for at udpege i alt tre dommere til landets øverste retsinstans.
Der sidder i alt ni dommere i Højesteret.
Tre af dem er blevet udpeget af præsidenter fra Det Demokratiske Parti. Seks af dem er blevet udpeget af præsidenter fra Republikanerne.
Det står endnu uklart, hvornår Højesteret ventes at komme med en afgørelse, men retten har meldt ud, at den vil drøfte sagen 8. februar.
/ritzau/