På flugt fra fattigdom eller krig?

Der er væbnede konflikter i hovedparten af de lande, som »leverer« flest statsborgere til bådflygtningekrisen i Middelhavet.

Ifølge tal fra FNs flygtningeorganisation UNHCR udgør regulære flygtninge - folk på flugt fra krig og forfølgelse - angiveligt broderparten af den voksende strøm af mennesker, som vover - og i mange tilfælde mister - livet i forsøget på at komme til Europa via Middelhavet. Torsdag mødes de europæiske ledere i Bruxelles for at drøfte problemet. På billedet ses en solid bådfuld flygtninge ud for Lampedusas kyst. Fold sammen
Læs mere
Foto: Den italienske kystvagt/AFP

BARCELONA: Er de drevet af fattigdom og – i nogle tilfælde – ambitioner om social opstigning? Eller er det »rigtige« flygtninge – folk på flugt fra krig og forfølgelse – der gennem de første måneder af 2015 er strømmet over Middelhavet for at søge sikkerhed i Europa i et hidtil uset stort antal?

Begge grupper er repræsenteret ved krisens vigtigste brændpunkter i farvandet ud for Libyen og i det græske øhav. Men tal fra FNs flygtningeorganisation UNHCR tyder på, at de sidstnævnte er i klart overtal. I hvert fald er hovedparten af de ti største »eksportlande« hærget af væbnet konflikt og/eller groft undertrykkende regimer.

1. Syrien

At det arabiske land topper listen, kan ikke komme bag på nogen. En bestialsk og flersidet borgerkrig mellem Assad-regimet, Islamisk Stat og en række mindre såvel religiøse som verdslige militser har gennem de seneste fire år udløst den største flygtningestrøm siden Anden Verdenskrig. Omkring en sjettedel af de godt 22 millioner syrere har forladt landet. Langt hovedparten befinder sig i flygtningelejre i nærområdet – Libanon huser 1,5 million – og blandt de relativt få, som når frem til Europa, er adskillige velhavende. Eksempelvis ankom små 100 syriske »lystyachtflygtninge« først på ugen til Italien.

2. Eritrea

Kun i Nordkorea står det ifølge hjælpeorganisationer værre til med de basale borgerrettigheder end i det lille østafrikanske land, der regeres af et af verdens mest bestialske regimer. Den politiske undertrykkelse samt en tidsubestemt værnepligt driver månedligt godt 4.000 i landflygtighed. Og for de af dem, som søger mod Europa, er turen over Middelhavet rejsens mindst farlige del. Hjælpeorganisationer vurderer, at en tredjedel af de eritreanske immigranter forsvinder på vejen gennem Sudan som ofre for kidnappere, der forsøger at presse penge af deres familier.

3. Somalia

Ridley Scotts »Black Hawk Down« er naturligvis en Hollywood-film. Men skildringen af de tidlige 1990eres kaotiske og ekstremt voldelige land ligger fortsat tæt på virkeligheden. Somalia har været i mere eller mindre permanent borgerkrig siden 1970erne, og flere internationale forsøg på at stabilisere landet, senest via den Afrikanske Union, er mislykkedes. Aktuelt står slaget mellem en svag verdslig regering i Mogadishu og den islamistiske al-Shabaab-milits, der spreder rædsel i den sydlige del af Somalia og Kenya.

4. Afghanistan

Over ti års militær og civil støtte fra Vesten, herunder Danmark, har åbenbart ikke overbevist alle afghanere om, at hjemme er bedst. Med god grund. Sidste år blev 3.699 almindelige afghanere dræbt i forbindelse med krigs- og terrorhandlinger i det asiatiske land. Det er det højeste antal, siden FN begyndte at tælle de døde civile for fem år siden, og et varsel om, at en ny borgerkrig truer, når de vestlige tropper trækker sig ud.

5. Nigeria

Etniske og religiøse spændinger har sammen med fattigdom gennem årtier produceret nigerianske immigranter. Antallet er imidlertid eksploderet, efter at islamistgruppen Boko Haram de seneste år har intensiveret sin forfølgelse af kristne og tolerante muslimer i den nordlige del af landet.

6. Gambia

Homoseksuelle er »skadedyr«, der skal forfølges, mener Gambias diktator siden 1994. Derfor har han indført livsvarigt fængsel i »grove« tilfælde. Desuden er landets AIDS-patienter og andre alvorligt syge tvunget til at fungere som prøvekaniner for statslederens hjemmelavede naturmedicin.

7. Senegal

Det vigtige vestafrikanske land hører til regionens mest politisk velfungerede. Det viste sig, da en tidligere præsident i 2011 omgik forfatningen for at opnå genvalg, hvorefter en folkebevægelse tvang ham fra magten. En stor og kronisk arbejdsløshed får imidlertid mange unge senegalesere til at prøve lykken som emigranter.

8. Mali

Som et af verdens mindst velhavende lande har Mali gennem årtier været storleverandør af fattigdomsflygtninge. Og selv om der er nogenlunde fredeligt, efter at franske tropper i 2013 forhindrede en islamistgruppe i at tage magten, udgør den skrøbelige sikkerhedssituation endnu et argument for at tage af sted.

9. Sudan

Tilbagevendende hungersnød, permanent borgerkrig og religiøs intolerance både hos de dominerende muslimer i nord og de oprørske kristne i syd sender tusindvis af sudanesere på flugt. Særligt alvorlige er overgrebene i Darfur-regionen.

10. Elfenbenskysten

En borgerkrig har siden 2011 øget flygtningestrømmen fra det vestafrikanske land. Men en fredsaftale mellem de stridende parter underskrevet først på måneden og efter sydafrikansk mægling skaber håb om bedre tider.