Overraskelsesangreb skaber panik og forandrer krigen i Syrien

Den syriske oppositions overraskelsesangreb mod det syriske regime i Damaskus skaber panik i hovedstaden, men det er ikke nogen »game changer« endnu.

En røgsky hæver sig i bydelen Jobar i udkanten af den syriske hovedstad, Damaskus. Det syriske regime svarer igen efter oppositionen søndag rettede et overraskelsesangreb mod hovedstaden. Fold sammen
Læs mere
Foto: AMER ALMOHIBANY

MELLEMØSTEN: Krigen i Syrien ændrer form. Og oppositionens angreb i Damaskus i denne uge er et eksempel på, hvad der venter forude.

I et planlagt angreb lykkedes det i løbet af søndag og mandag en række væbnede syriske oppositionsgrupper at bryde det syriske regimes stillinger ved hovedstaden Damaskus.

Mens oppositionen nærmede sig den gamle bydel i Damaskus, sendte det syriske regime sin statslige tv-kanal på gaden for at rapportere, at alt var normalt og under kontrol. Men missilerne fløj hen over byen, og kampene tog til.

Ifølge Syrian Observatory, der udtaler sig til Reuters, har det syriske regime svaret igen med flere end 500 luftbombardementer og træffere fra artilleristillinger.

Selvom oppositionsgrupperne, der har været omringet af regimet omkring hovedstaden, nu igen er trængt i defensiven uden for Damaskus, sender overraskelsesangrebet en række vigtige signaler om krigens fremtid.

Angrebet er det første større oppositionsangreb efter nederlaget i Østaleppo i december 2016. Og som Lina Khatib, leder af mellemøstprogrammet ved Chatham House, siger til al-Jazeera, er det et eksempel på, at krigen er ved at skifte form.

»Vi vil se flere guerillaangreb som disse, og selvom oppositionen er svækket, betyder det ikke, at det syriske regime vil vinde,« siger hun til al-Jazeera.

Den syriske opposition er for alvor blevet svækket, efter Rusland trådte ind i krigen på regimets side i efteråret 2015. I samme periode har USA og Jordan skåret ned på støtten til Den Frie Syriske Hær, der er en del af oppositionen. Derfor ses angrebet på Damaskus som en mulig indikation på, at både USA og Jordan, der træner og støtter Den Frie Syriske Hær med våben, igen er begyndt at optrappe presset på det syriske regime for at forhindre Assad og Rusland i at sejre.

Samtidig er angrebet oppositionens måde at signalere, at fredsforhandlingerne i Astana og Geneva, der ledes af Rusland og Iran, ikke vil bære frugt, så længe præsident Bashar al-Assad stadig sidder på sin post.

For oppositionens vedkommende beviser overraskelsesangrebet mod Damaskus, at det syriske regime kun er i stand til at overleve med Ruslands - og til dels Irans - hjælp. Det giver oppositionen motivation til at fortsætte kampene mod regimet i de områder, hvor Ruslands luftvåben er mindre aktivt. Det bemærkelsesværdige ved denne uges angreb, er, at oppositionen, i modsætning til tidligere, ikke forsøgte at erobre områder og herefter forsøge at holde sine stillinger.

Angrebet var massivt og skabte kaos og usikkerhed på regimets side, men efter kort tid trak oppositionens væbnede medlemmer sig tilbage i en såkaldt taktisk tilbagetrækning.

Oppositionen ved, at den ikke kan holde sine stillinger og kæmpe mod det russiske luftvåben. Derfor blotter den sig i mindre grad og i kortere perioder.

Men oppositionen ved også, at den kan skabe usikkerhed i regimets områder og foretage overraskelsesangreb, der gør ondt på regimet og svækker Assads position politisk og militært. Præcis som i Damaskus i denne uge.