Et flertal i EU-Parlamentet har onsdag stemt nej til en reform af EUs kvotehandelssystem, ETS.
Her er et overblik over, hvordan ETS fungerer, og hvordan systemet er ændret med tiden.
* ETS (emissions trading system) sætter et loft over, hvor meget CO₂ virksomheder i medlemslandene må udlede.
* De omfattede virksomheder køber eller tildeles kvoter for, hvor meget de må udlede.
* En CO₂-kvote er retten til at udlede et ton CO2.
* Kvoterne skal give virksomhederne et incitament til at investere i grønne teknologier, så de slipper for omkostningen ved at skulle købe kvoter.
* Bøder tildeles, hvis omfattede virksomheder udleder mere end deres kvote.
* Udleder de mindre, kan de sælge deres kvoter.
* ETS blev etableret i 2005 som et værktøj til at reducere udledningen af drivhusgasser omkostningseffektivt i EU.
* De 27 EU-lande deltager i systemet sammen med Lichtenstein, Norge og Island. Storbritannien forlod ETS 1. januar 2021.
* På grund af finans- og gældskrisen og på grund af billigere vedvarende energi faldt prisen på kvoter. Nogle eksperter kaldte ETS for et oppustet system uden den ønskede effekt.
* Prisen på en CO₂-kvote faldt fra 200 kroner i 2008 til 30 kroner i 2016.
* Med reformer fik man prisen op.
* Man udskød salget af kvoter, og man oprettede en markedsstabilitetsreserve (MSR), hvortil man flyttede 12 procent af overskudskvoterne.
* Senere besluttede man at reducere kvoterne år for år med 2,2 procent i stedet for tidligere med 1,74 procent. Og man fordoblede andelen af kvoter, der flyttes til reserven MSR til 24 procent.
* EU-Kommissionen foreslog sidste år, at også byggeri og transportbranchen skal være omfattet af EUs kvotehandelssystem.
* Onsdag skulle EU-Parlamentet stemme om et forslag til reform af systemet, der forpligter virksomheder til at betale for CO₂-udledninger fra bygninger og køretøjer. Forslaget blev dog stemt ned med 340 stemmer mod 265 stemmer.
* Flertallet bestående af de røde og grønne medlemmer af EU-Parlamentet mener, at kravet til reduktioner var blevet udvandet for meget før afstemningen.
* Afvisningen betyder, at forslaget sendes tilbage til behandling i Miljø- og Klimaudvalget.
Kilder: EU-Kommissionen, EU-note til Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget, november 2019, Reuters.
/ritzau/