Overblik: Her er Trumps krav til Harvard Universitet

I et brev sendt i fredags fra det amerikanske uddannelsesministerium til Harvard kan man læse, hvad Trump-regeringen ønsker af reformer på et af USAs fineste universiteter.

En studerende med et palæstinensisk flag på studenterhuen på Harvard Universitet sidste år. Charles Krupa/AP/Ritzau Scanpix

Trump-administrationen ønsker et opgør med amerikanske universiteters fokus på såkaldt DEI-politik, ansættelsespolitik og trodsighed, hvad angår konsekvens over for propalæstinensiske demonstranter og antisemitisme. 

I et brev med ønsker til reformer sendt til Harvard den 11. april – og som Harvard har afvist at ville efterleve – fremgår Trump-administrationens konkrete ønsker. 

Her er overblikket over dem:

  • Ledelsen på Harvard skal omstruktureres, så den magt, der besiddes af studerende og ikkefastansatte, reduceres.

  • Universitet skal vedtage og implementere meritbaserede ansættelsespolitikker og ophøre med alle præferencer baseret på race, farve, religion, køn eller national oprindelse.

  • Den amerikanske regering skal have indsigt i alle ansættelser og gennemføre en omfattende revision.

  • Universitet skal sikre, at det forhindre optagelsen af internationale studerende, der er fjendtlige over for de amerikanske værdier og institutioner.

  • Harvard skal rapportere til lokale myndigheder, hvis studerende begår en såkaldt adfærdsovertrædelse.

  • Hver undervisningsenhed, der viser sig at mangle holdningsmæssig mangfoldighed, skal reformeres ved at optage en kritisk masse af studerende, der vil give holdningsmæssig mangfoldighed.

  • Programmer og afdelinger med åbenlys antisemitisme skal reformeres. Desuden skal en ekstern part rapporterer tilbage til Trumps regering om individuelle fakultetsmedlemmer, der diskriminerede jødiske eller israelske studerende efter 7. oktober 2023.

  • Universitetet skal straks lukke alle programmer, udvalg, stillinger og initiativer vedrørende mangfoldighed, lighed og inklusion.

  • Harvard skal sikre, at der bliver slået ned på al uro på campus med hjælp fra universitetets politi.

  • Harvard skal vedtage en ny politik for studentergrupper, så der bliver slået ned på grupper, der fremmer kriminel aktivitet, ulovlig vold eller ulovlig chikane. Alle grupper med relevans til protesterne omkring efterspillet på 7. oktober 2023 må ikke støttes.

  • Harvard skal implementere et omfattende maskeforbud.

  • Universitet skal gennemgå alle overtrædelser efter 7. oktober. De studerende risikerer suspendering eller bortvisning, hvis de deltog, da campus blev besat i foråret 2024.

  • Universitetet skal straks etablere procedurer, hvormed enhver Harvard-ansat kan rapportere manglende overholdelse af de reformer, der er beskrevet i brevet

Kravene skal være implementeret inden august 2025.

Læs brevet her på Harvards hjemmeside.

New York Times har udgivet Harvards svar her.