For tredje gang denne uge blev der fredag fremsat trusler mod flere fly på tværs af Europa.

Alle fly landede dog sikkert, og der blev ikke fundet sprængstoffer.

Her kan du få overblikket.

* Tjekkiet: Ni fly til og fra Prag i Tjekkiet blev berørt af bombetrusler. Ingen sprængstoffer blev fundet.

* Frankrig: Fire bombetrusler blev rettet mod fly, der fløj over fransk territorium. Alle fly landede sikkert. Bombeeksperter undersøgte flyene.

* Italien: Et Wizz Air-fly fra Prag til Rom blev omdirigeret til Venedig efter en bombetrussel. Flyet landede sikkert.

* Portugal: Et Ryanair-fly fra Rom til Lissabon blev udsat for en bombetrussel. Politiet har efterfølgende betegnet truslen som falsk.

* Rumænien: Et Tarom-fly fra Prag til Bukarest blev undersøgt efter en trussel. Flyet landede sikkert. Truslen blev ikke bekræftet.

* Danmark: Københavns Politi rykkede fredag ud til Københavns Lufthavn i forbindelse med trusler mod lufttrafikken. Truslerne blev ikke nærmere specificeret af politiet. Kort efter middagstid oplyste politiet, at man nu var færdige med undersøgelserne i lufthavnen.

Kilder: Reuters, Ritzau, The Guardian.

RITZAU