Med pave Frans' død anden påskedag står den katolske kirke nu uden et overhoved.

»Apostolica Sedes Vacans«, står der nu på Vatikanets hjemmeside: 

Sædet er ledigt.

Der er faste procedurer for, hvad kirken skal gøre, når en pave afgår ved døden, og der skal vælges en ny.

Her er, hvad der kommer til at ske:

  • Indtil en ny pave er valgt, har den amerikansk-irske kardinal Kevin Farrell det øverste ansvar for den katolske kirke. Han har titel af camerlengo – eller på dansk: kammerherre.

  • Camerlengoen og tre assistenter, der alle er kardinaler under 80 år, skal beslutte, hvornår pavens lig skal flyttes til Peterskirken, hvor offentligheden får mulighed for at sige farvel til paven. Pave Frans har bedt om ikke at blive lagt i en åben kiste i Peterskirken.

  • Kardinalerne skal beslutte, hvornår paven skal begraves. Pave Frans har – i modsætning til sine forgængere – bedt om at blive begravet i basilikaen Santa Maria Maggiore i Rom.

  • Tidligst 14 dage efter og senest 20 dage efter pavens død skal kardinaler fra hele verden samles i et såkaldt konklave i Det Sixtinske Kapel i Vatikanet for at vælge en ny leder af den katolske kirke.

  • Kardinaler under 80 år har stemmeret i konklavet. Globalt er der 252 kardinaler, men kun 136 af dem må stemme. Når konklavet er begyndt, viser kardinalerne sig ikke, før den nye pave er blevet valgt.

  • Kardinalerne afgiver deres stemmer på kort. Hvis der ikke er det nødvendige to tredjedeles flertal, bliver valgkortene lagt i en ovn sammen med et kemikalie, der frembringer sort røg.

  • Når flertallet er i hus, og en ny pave er valgt, bliver valgkortene brændt sammen med et kemikalie, der laver hvid røg. Røgen sendes op gennem en skorsten i Det Sixtinske Kapel.

  • Når konklavet har valgt en pave, meddeles dette af den mest fremtrædende kardinal på balkonen på Peterspladsen med ordene »Habemus Papam« – vi har en pave – hvorefter den nye pave træder frem. 

Forventningerne var store, da Frans i 2013 blev valgt som pave – det samme var frygten. Frans levede op til begge dele med humor, reformer og kontroversielle meninger, skriver Martin Tønner i nekrologen her.