Over en million mennesker har krydset Middelhavet til Europa

Over 80 procent af årets flygtninge er gået i land i Grækenland og de fleste på øen Lesbos, oplyser FN.

Frivillige bevæger sig på toppen af et bjerg af redningveste efterladt af flygtninge og migranter, der er ankommet til den græske ø Lesbos den 3. december 2015. Foto: Aris Messinis Fold sammen
Læs mere
Foto: ARIS MESSINIS

2015 blev et politisk varmt – hvis ikke overophedet – flygtningeår. Ifølge den seneste opgørelse fra FNs Flygtningehøjkommissariat, UNHCR, har antallet af flygtninge og migranter, der har krydset Middelhavet med kurs mod Europa i det forløbne år, nu rundet en million. Om flygtningene også bliver en politisk varm kartoffel i 2016, kan ikke fastslås med sikkerhed, men meget tyder på det. Omvendt er det sikkert, at de flygtninge og migranter, der fortsat trods det dårlige vejr vader i land på Lesbos og andre af de græske øer, går et koldt og klamt nytår i møde.

Ifølge vejrudsigten bliver der ned til seks frostgrader på Lesbos, hvor flygtningene sover under åben himmel på et bakkedrag i den interimistiske lejr uden for landsbyen Moria. Fra weekenden og flere dage frem står den på kold regn, der omdanner Moria-lejren til en mudderpøl.

»Når vejret ikke er rigtig dårligt, kommer der stadig et par tusinde om dagen til Lesbos,« forklarer Ann Mary Olsen, der er international chef i Dansk Flygtningehjælp.

»Et par tusinde om dagen« alene på Lesbos på denne tid af året siger en hel del om flygtningenes og migranternes vilje og beslutsomhed. Ifølge førnævnte opgørelse fra UNHCR har turen over Middelhavet i overfyldte gummibåde og udtjente plimsollere kostet 3.735 mennesker livet – heraf et stort antal kvinder og børn. Men »Dødens Hav« kan altså indtil videre ikke skræmme folk på flugt fra krig, forfølgelse og fattigdom.

Den fortsatte strøm af mellemøstlige, asiatiske og afrikanske bådflygtninge, der betaler flere tusinde kroner for at sejle fra Tyrkiets vestkyst til de græske øer, understreger også en anden ubehagelig pointe for de europæiske regeringer, der kappes om nye tiltag og stramninger for at holde flygtningene på afstand: Aftalen, som EU indgik med Tyrkiet for nøjagtig en måned siden, virker – endnu – ikke efter hensigten.

Mod en betaling på tre milliarder euro, godt 23 milliarder kroner, skal tyrkerne sørge for at bremse menneskestrømmen mod Europa; herunder ved at slå ned på menneskesmuglerne. Men flygtningene og migranterne stikker altså fortsat til havs fra den tyrkiske vestkyst – »et par tusinde om dagen« alene med kurs mod Lesbos.

Der er heller ikke udsigt til, at EU-landenes øvrige fælles tiltag vil give en opbremsning – og slet ikke den »straks-opbremsning«, som Venstre-regeringen herhjemme har lovet vælgerne.

Frontex på afstand

Et af disse tiltag handler om, at Grækenland akut skal have assistance fra de andre EU-lande til at bevogte EUs ydre grænse og håndtere flygtningene og migranterne. Hjælpen koordineres af EUs grænseagentur Frontex, der understreger, at det kun er anden gang i agenturets historie, at der gøres brug af denne akutte assistance.

Det lyder dramatisk, og det lugter af, at nu sker der noget. At der nu kommer styr på EUs ydre grænse. Men de knap 400 grænsevagter, tolke og andre fagfolk, som de andre EU-lande sender til Grækenland, skal ikke – og kan ikke – forhindre bådflygtningene i at gå i land på Lesbos og de andre græske øer. Det samme gælder de 15 fartøjer, som Frontex har fået de andre EU-lande til at bidrage med. De skal hjælpe de græske myndigheder med kystbevogtningen, men ligesom de helikoptere, som Frontex har sat ind, holder kystbevogtningsfartøjerne sig på sikker afstand af gummibådene for ikke at skabe panik og risiko for kæntring om bord.

Hvad angår de cirka 400 grænsevagter, tolke m.v. bliver opgaven at assistere de græske myndigheder med registreringen af flygtningene, når de er i land. I bedste fald – set med de europæiske regeringers briller – kan det effektivisere arbejdet med at sortere de »urigtige« flygtninge fra og få overblik over de »rigtige« flygtninge, der har ret til at søge om asyl.

Problemet er bare, hvad Grækenland, de andre EU-lande og Frontex skal stille op med de »urigtige« flygtninge? Erfaringerne fra stort set alle EUs medlemslande viser, at det ofte er umuligt at sende dem tilbage, fordi hjemlandene ikke vil tage imod dem.

Som den græske ambassadør i Danmark, Eleni Sourani, fastslog for et par uger siden i et indlæg i Berlingske, så er EUs resultater, når det gælder hjemsendelse af afviste asylansøgere »ikke opmuntrende.« »Og alle ved det. For eksempel afviste Pakistan for nylig i Islamabad 20 af dets statsborgere at stå af et fly, som var specielt arrangeret i samarbejde med EU,« skrev ambassadøren.

Hotspots

Det er en lignende problematik, der sår alvorlig tvivl ved to af EUs andre stort anlagte, flygtningeforebyggende foranstaltninger: Den ene er de såkaldte hotspots, som EU lancerede i september. Disse hotspots skal placeres på Lesbos og fire andre græske øer – samt flere steder i Italien, der også har en ydre EU-grænse – og planen er at sortere migranterne fra, så EU »kun« står tilbage med dem, der faktisk flygter fra krig og undertrykkelse, og som derfor kan søge om asyl. Planen er også, at de andre EU lande skal sende grænsevagter og andre eksperter til de græske øer, så de kan bistå med registreringen og »sorteringen.«

Men Grækenlands og Italiens EU-partnere skal også fordele i alt 160.000 flygtninge imellem sig for at lette presset på grækerne og italienerne, og indtil videre er det kun blevet til et par hundrede.

Og alene på Lesbos kommer der altså for tiden »et par tusinde om dagen« – oven i de godt en million personer, der har meldt deres ankomst i året, der er gået.