Otte politifolk dræbt af bombe i Pakistan

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

PAKISTAN: En kraftig bilbombe dræbte tidligt torsdag morgen mindst otte politibetjente og sårede yderligere 36 i den pakistanske storby Karachi. Det fortæller lokale myndigheder til nyhedsbureauet AFP.

»Tilsyneladende har en bil med sprængstoffer ramt en politibus, der skulle transportere betjentene til deres sikkerhedsarbejde,« siger polititalsmand Muhammad Iqbal.

Jinnah-hospitalet i Karachi har bekræftet dødstallet og oplyser desuden, at 10 af de 36 sårede betjentes tilstand er kritisk.

Ingen har endnu taget ansvaret for handlingen, men Muhammad Iqbal fortæller, at myndighederne er overbevist om, at angrebet var en selvmordsbombe.

Pakistan har fået en blodig start på 2014, hvor 114 personer ifølge AFP har mistet livet ved terrorangreb i januar.

BNB/AFP