Oslo er i spil som OL-vært

Den Internationale Olympiske Komite har indskrænket feltet af værtsbyer til de olympiske vinterlege i 2022 til blot tre kandidater. Oslo er stadig med i kapløbet. Se de øvrige her.

Præsidenten for Den Internationale Olympiske Komite, tyske Thomas Bach, afslørede i dag, hvilke tre byer der nu kæmper om at blive vært for vinter-OL i 2022.  »IOC er meget glade for at se tre meget forskellige tilgange til det at organisere legene. Det giver IOC et valg mellem tre meget varierende kandidater med forskellige planer for at løfte arven, forskellige tilgange og forskellige budgetter,« siger IOC-chefen.  Fold sammen
Læs mere
Foto: DENIS BALIBOUSE
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

NORGE: Vinter-OL i 2022 kan ende på vores norske naboers hænder. Det er resultatet af den indsnævringsproces, Den Internationale Olympiske Komite, IOC, netop har gennemført.

IOC har mandag offentliggjort navnene på de tre byer, der officielt er i spil som kandidater for legene i 2022, og her er Oslo med i opløbet sammen med kinesiske hovedstad Beijing og kazakhstanske Almaty.

I alt havde seks byer meldt sig på banen som værter - heriblandt Stockholm - men svenskerne blev sammen med polske Krakow og ukrainske Lviv vejet og fundet for let.

I en pressemeddelelse udtrykker IOCs præsident, tyske Thomas Bach, tilfredshed med de tre udvalgte byers kandidatur.

»IOC er meget glade for at se tre meget forskellige tilgange til det at organisere legene. Det giver IOC et valg mellem tre meget varierende kandidater med forskellige planer for at løfte arven, forskellige tilgange og forskellige budgetter,« siger IOC-chefen.

Sidst, Norge var vært for et vinter-OL, var i 1994, hvor Lillehammer lagde pister og skøjtebaner til den store begivenhed. Og netop det arrangement, der regnes for at være et af de største og mest vellykkede i vinter-OLs historie, har Oslo også valgt at slå på i ansøgningen, hvor man forsikrer om, at man vil bygge videre på arven fra Lillehammer.

Til januar skal de tre byer uddybe deres kandidatur yderligere, hvorefter medlemmer fra IOC vil gæste byerne i februar. Til juli næste år vil den endelige værtsby blive annonceret.