Orkanen Donald raser i det amerikanske politiske landskab

En orkan fejer hen over det amerikanske politiske landskab og river alt med sig. Præsident Trump har netop indgået en politisk aftale med demokraterne bag ryggen på sit republikanske bagland. Alle er forbløffede, og det er måske indledning til en varm forsoning mellem Trump og demokraterne.

REUTERS/Yuri Gripas Fold sammen
Læs mere
Foto: YURI GRIPAS
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Da han blev valgt som præsident, var USA i oprør. En kendt sort menneskerettighedsforkæmper advarede om, at nu ville nazister og Ku Klux Klan få kronede dage. Demokraterne sagde, at han var skræmmende og småfascistisk. New York Times skrev, at præsidenten var uden dybde.

I Danmark var der en enstemmig fordømmelse af den nye præsident, som blev kaldt en skydegal cowboy og en krigsliderlig galning, der ville udløse en 3. verdenskrig. Hans opinionstal var elendige og stemningen mod ham var mørk og ond. Vi taler selvfølgelig om republikaneren Ronald Reagan. Reagan efterlod et USA, der var rigere og en verden, der var mere sikker, som historieprofessor Gil Troy har gjort opmærksom på. Alt lykkedes ikke for Reagan, for han havde et demokratisk flertal imod sig i Kongressen. Han havde håbet at skære ned på antallet af offentlige ansatte, ganske ligesom Trump, men det lykkedes ikke.

Trump mangler mange af Ronald Reagans kvaliteter, for på trods af store politiske vanskeligheder, så lykkedes det for Reagan at forene landet - ikke mindst under opgøret mod Sovjetunionen. Trump synes ikke at have den kvalitet og han skaber animositet både blandt venner og fjender.

Lige nu ligger han i et indædt opgør med sit republikanske baggland, fordi det ikke har leveret varen og erstattet præsident Obamas sundhedsreform med en ny. Opinionstal  viser, at Trump har støtte blandt sine vælgere til kritikken af de republikanske politikere.

Det var en overraskelse for alle, at Trump i sidste uge indgik en politisk aftale med de demokratiske ledere, Chuk Schumer og Nancy Pelosi, om at forlænge gældsloftet i tre måneder og afsætte penge til at hjælpe de nødstedte efter orkanen Harveys hærgen. Schumer og Pelosi havde ellers kaldt Trump de værste skældsord, som det amerikanske ordforråd indeholder. Aftalen blev indgået bag ryggen på de republikanske ledere og har sendt en orkan gennem det politiske miljø.

For hvad betyder denne nye alliance? Vil Trump nu føre krig mod sit eget politiske bagland? Og er aftalen starten på et samarbejde i Kongressen med demokraterne? Gætterierne varierer stærkt i det borgerlige USA. Mange frygter, at Trump slet ikke er borgerlig og vil hoppe på den demokratiske politik.

Andre giver Trump ret i, at republikanerne i Kongressen og Senatet er håbløse, så han ikke har andet valg, hvis han vil have noget igennem - som f.eks. den afgørende vigtige skattereform.

Den navnkundige kommentator Peggy Noonan skriver i Wall Street Journal: »Det er forbløffende, at Trump ikke tidligere brugte demokraterne. Trump er ikke, som vi ved, en konservativ. Hans historie og udtalelser er mindst lige så demokratiske, som de er republikanske og han har længe givet penge til begge partier. Hans kernevælgere er altid blevet misforstået som højreorienterede, men de er noget bredere og mere komplicerede end det.«

Noonan ser mange problemer med Trumps nye alliance med demokraterne, for mange konservative vil næppe synes om den, men hun slutter med en vis optimisme: »Lige nu er denne pivotering en afgørende udvikling. De demokratiske ledere i Kongressen er ved at forberede deres ønskelister. Hvis ændringen varer ved og virker, så vil det huskes som afgørende. Og hvis den ikke holder, så er det blot endnu et skørt, spontant og ledeløst øjeblik i Trumpland.«

I National Review skriver redaktør Ramesh Ponnuru: »Det er muligt, at Trumps seneste aftale med demokraterne ikke afspejler nogen som helst strategi. En bevidst strategi, der gik ud på at skrotte de republikanske politikere, vil da også have en alvorlig ufordelagtig konsekvens for Det hvide Hus. Hvis Trump nogle gange spekulerer over, at hans liv ville være lettere med et andet parti i flertal i Kongressen, så ville han ikke være den første præsident, der gjorde det (...)

Det er muligt, at Trump nyder dramaet, som vil kunne resultere en en slags konstant konstitutionel konflikt eller også mener han, at den vil hjælpe ham med at vinde næste valg. Men han bør tænke længe over, om hans parti og han skal hænge sammen eller være adskildt.«

Mens disse spekulationer om Trumps planer raser, så går det forbløffende godt med USAs økonomi. Uanset stridigheder mellem Trump, republikanere og demokrater, så synes tiden derfor at arbejde for ham, for økonomien bliver stadig stærkere og arbejdsløsheden falder.

Og derfor vil hans genvalg være sandsynlig - ligesom Reagans, der blev genvalgt, fordi mange demokrater besluttede at støtte ham. Dengang var Reagan en galning, nu er han en helt.