Orbáns omrejsende talerør

Hvis man vil forstå, hvorfor Ungarn gør, som landet gør i disse år, skal man lytte til Zoltán Kovács, der på vegne af den ungarske regering rejser rundt i Europa for at skabe forståelse for premierminister Viktor Orbáns politiske ageren. »Fordi vi tør se realiteterne i øjnene, er det uundgåeligt, at vi til syvende og sidst vil fremstå som vindere,« siger han.

The Hungarian government's spokesman Zoltan Kovacs informs the press in Szeged on September 15, 2015 as the government establishes the 'Crisis situation' in two border counties of Hungary due to a new border protection law coming into force. Hungary has sealed the last gap in the barricade along its border with Serbia, closing the passage to thousands of refugees and migrants still waiting on the other side. Hungary is on the frontline of Europe's migrant crisis, with almost 200, 000 people travelling up from Greece through the western Balkans and entering the country this year, most of them seeking to travel on to economic powerhouse Germany. AFP PHOTO / ATTILA KISBENEDEK . ATTILA KISBENEDEK / AFP
Læs mere
Fold sammen

Det er ikke Viktor Orbán, vi skal høre i dag, men det er det tætteste, vi kan komme på det.«

Sådan indledte Trykkefrihedsselskabet sin præsentation af Zoltán Kovács ved et arrangement sidste uge i København, hvor man havde inviteret talsmanden for den ungarske regering til at tale om dens syn på Europas fremtidige udfordringer. Foran en skare på omkring 100 fremmødte fokuserede Zoltán Kovács i sit foredrag på mediefrihed, migration og de mange »misforståede opfattelser« af Ungarns politik på disse områder.

»Vi vil gerne demonstrere, at det er muligt at stoppe migration, både for vores egen og for Europas skyld,« siger Zoltán Kovács, da Berlingske interviewer ham efter foredraget.

Siden det centraleuropæiske land for to år siden byggede et hegn på grænsen til Serbien for at stoppe tilstrømningen af flygtninge og migranter, er premierminister Viktor Orbáns Ungarn for alvor kommet på den europæiske dagsorden. Af nogle kritiseres den ungarske regering for sin brutale afvisning af folk på flugt. Andre hylder Orbán for at vise handlekraft og for at have levet op til Schengen-aftalen ved at beskytte EUs ydre grænse.

Findes der et europæisk kompromis?

48-årige Zoltán Kovács er uddannet historiker med speciale i britisk historie og trækker gerne på tesen om, at for at forstå nutiden må man have kendskab til fortiden.

»Vores pointe er, at det handler om at forstå hele konteksten. Der er lande i Europa, som har en fortid fyldt med migration. Især i Vesteuropa, hvor tidligere kolonimagter er vant til migranter, og hvor mange i dag ser migration som løsningen på deres problemer. Men det er ikke en løsning for os i Ungarn. Vi har ingen fortid som kolonimagt. Vi har ikke været gennem den proces i århundreder, og vi ønsker ikke at komme det. Så hvordan laver vi et europæisk kompromis, når det gælder migration? Det eneste kompromis er, at man ikke lader nogen påtvinge sig noget, man ikke bryder sig om,« siger Kovács med klar hentydning til Ungarns modstand mod EU-beslutningen om at omfordele flygtninge strandet i primært Grækenland og Italien til andre medlemslande.

»Ny form for solidaritet på fremmarch«

For en måned siden afviste EU-Domstolen Ungarns forsøg på at erklære flygtningekvoterne ulovlige, og ved den lejlighed skrev EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, i et brev til Viktor Orbán, at »solidaritet ikke er en a la carte-ret«.

Zoltán Kovács mener selv, at en ny form for solidaritet vinder frem.

»Det sande tegn på solidaritet er at følge de regler, som man oprindeligt er blevet enige om i EU. Vi har brug for en langtidsholdbar løsning, men i stedet dannes der nye regler i en kamp mellem forskellige værdier. Vi skiller os ud på den måde, at vi har handlet på egen hånd. Hvis du venter på at opnå konsensus, så er det for sent. Vi kan ikke lide grænsehegnet. Det er grimt. Men det er den bedste løsning,« siger regeringstalsmanden.

Han understreger, at hegnet og driften af det har kostet Ungarn op mod 6,5 mia. kr.

»Det ville da være rart, hvis vi ikke var alene om at betale for at beskytte EUs ydre grænse,« siger han.

Kovács er noget af det tætteste, man kommer på at få adgang til Orbáns ellers hermetisk lukkede politiske maskinrum. Den ungarske premierminister omgiver sig til daglig med et følge, der kan tælles på få hænder. Og blandt dem må Zoltán Kovács siges at være premierministerens højre hånd.

I hvert fald er det ham, der over for ungarske og især udenlandske journalister forklarer, hvorfor Ungarn handler, som landet gør i disse år. Journalisterne viser en stigende interesse og ofte undren over Ungarns standpunkt i spørgsmål som migration, EU-fællesskab og sanktionerne mod Putins Rusland, for »vi kan jo ikke opvarme vores huse med politiske argumenter, vi behøver russisk naturgas«.

Derfor er der tilsyneladende behov for en, der kan skære igennem støjen og forklare, hvordan tingene hænger sammen fra den ungarske regerings perspektiv. Zoltán Kovács opfylder dette behov.

»Fordi vi tør se realiteterne i øjnene, er det uundgåeligt, at vi til syvende og sidst vil fremstå som vindere, uanset om vi taler migration, grænsekontrol eller noget tredje. Som premier­ministeren altid siger, så bryder vi os ikke om at være selvretfærdige, for det er ikke særligt klogt i politik. Men vi kommer til at få ret. Ikke fordi vi er smarte, men fordi vi taler om realiteterne,« mener Kovács.

»Vil de være journalister eller aktivister?«

Som Orbáns omrejsende talerør drager han rundt i Europa – Bruxelles, Rom, København – for at skabe forståelse for Ungarns politiske ageren. Han skriver dagligt artikler på sin egen engelsksprogede blog About­Hungary.hu, hvor han blandt andet går i rette med store medier som The New York Times, som han kritiserer for at dække Ungarn »fra et skrivebord på Manhattan«.

»Vi står over for enorme problemer, når det gælder medierne. De har mistet deres rolle. Jeg kan acceptere kritik, men jeg har aldrig set så mange løgne som nu, og mange medier og journalister lever ikke op til deres ansvar om uafhængighed. Vil de være journalister eller politiske aktivister? Det liberale narrativ overskygger alting,« siger Zoltán Kovács.

En af de gentagne »medieløgne« er ifølge talsmanden, at anerkendte medier – senest Financial Times – afviser, at der eksisterer en såkaldt Soros-plan, hvori den liberale, ungarskfødte milliardærfilantrop George Soros giver sit bud på en løsning af flygtningekrisen.

»Det er simpelthen løgn, at en sådan plan ikke findes. Soros-planen fremgår tydeligt af en artikel skrevet af George Soros selv,« siger Kovács.

På den ungarske regerings hjemmeside er der rigtig nok et link til artiklen, hvori Soros blandt andet foreslår, at EU årligt skal tage imod en million flygtninge i de kommende år, og at hver flygtning skal modtage ca. 110.000 kr. i de første to år efter ankomsten til Europa.

»Men i modsætning til den ungarske regering har Soros ikke noget politisk mandat i hverken Ungarn eller i EU, så det er ren manipulation,« mener Kovács.

»Populisme er at række ud til folket«

Orbán-regeringen ønsker tydeligvis ikke, at en indflydelsesrig mand som George Soros, der via sin Open Society Foundation finansierer NGOer og sociale projekter verden over, skal blande sig i Ungarns interne anliggender.

Over sommeren plastrerede regeringen derfor de ungarske gader til med tusindvis af plakater, der advarede folk om ikke at »lade Soros le sidst«. Plakaterne af den jødiske Soros blev internationalt kritiseret for at være antisemitiske.

I forrige uge udsendte regeringen et spørge­skema til samtlige husstande – denne gang med forskellige udsagn om George Soros, som ungarerne med et kryds kan erklære sig enige eller uenige i.

»Mange kalder disse spørgeskemaer for »populistiske« eller »manipulerende«, men faktum er, at ingen andre benytter sig af denne form for direkte kontakt til borgerne. Verden forandrer sig så hurtigt, at selv inden for en fireårig valgperiode har du brug for feedback fra befolkningen. Det vil altid være en holdningspræget diskussion, men sådan er det jo, uanset hvordan politikere kommunikerer til folket.«

Og det er vigtigt at lytte til denne feedback, siger Zoltán Kovács:

»Du kan kalde det populistisk. Men populisme handler om at række ud til folket og forsøge at få en fornemmelse af, hvad de ønsker, der skal ske i samfundet, og hvad de tænker om det politiske liv.«

Lasse Skytt er freelance­­- korrespondent i Ungarn