Orbán både vandt og tabte sin asylafstemning i Ungarn

Under halvdelen af ungarerne deltog i premierminister Orbáns folkeafstemning om EUs asylkvoter, og den er derfor ugyldig. Internationalt er det et nederlag for Orbán, selv om han selv kalder afstemningen en overvældende succes, fordi 98 procent stemte nej til asylkvoter. Nye kampe mellem Orbán og resten af EU kan være i vente.

Ungarns premierminister, Viktor Orbán, holder tale efter søndagens ungarske folkeafstemning om EUs asylkvoter. 98 procent stemte nej til asylkvoter, men afstemningen er ugyldig, da valgdeltagelsen på kun godt 40 procent af vælgerne var langt fra de krævede 50 procent. REUTERS/Laszlo Balogh TPX IMAGES OF THE DAY Fold sammen
Læs mere
Foto: LASZLO BALOGH

Trods en massiv indsats for at få ungarerne til at stemme nej til fremtidige asylkvoter fra EU, måtte Ungarns premierminister, Viktor Orbán, søndag aften konstatere, at over halvdelen af vælgerne valgte at blive hjemme, og at resultatet af afstemningen dermed er ugyldigt.

Det er et nederlag for Orbán, som indenrigspolitiske modstandere allerede har kastet sig over, ligesom der nok vil blive draget et lettelses suk i en del af EU-hovedstæderne. Selv om der kun er få fortalere for asylkvoter i øjeblikket, er folkeafstemningen nemlig blevet set som et pressionsmiddel og et forsøg på at tilsidesætte beslutningsprocesserne i EU.

Orbán selv kalder imidlertid afstemningen for en »overvældende« succes, fordi 98 procent stemte nej til, at EU skal kunne indføre asylkvoter, som gælder for Ungarn. Unægteligt en overbevisende andel. Men det er valgdetagelsen på kun 40 procent, der tiltrækker sig mest opmærksomhed. Kun med en stemmeprocent på mindst 50 ville resultatet af afstemningen være gyldigt.

For netop at sikre en høj stemmeprocent har Orbán i månedsvis kørt en historisk dyr kampagne, der af menneskerettighedsorganisationer er blevet kritiseret for blandt andet at koble migranter til terrorisme og overfald på kvinder. Der er brugt et trecifret millionbeløb på kampagnen, der også har domineret alle de nationale medier, men det kunne altså ikke trække halvdelen af ungarerne til stemmeurnerne.

»Med dette ugyldige resultat har Viktor Orbán ladet pistolen og afleveret den til Bruxelles med pistolløbet pegende tilbage på os. EU kan nu lave grin med Viktor Orbán og Ungarn og sige, at ungarerne ikke bakker op om dette spørgsmål,« siger udenrigsordfører Marton Gyongyosi fra Jobbik-partiet på den yderste ungarske højrefløj til Financial Times.

Ifølge Jobbik-partiet, der ellers især angriber Orbán-regeringen for korruption, har folkeafstemningen først og fremmest været et uansvarligt forsøg på at styrke Orbán-regeringens popularitet.

Størstedelen af den øvrige opposition har enten opfordret folk til ikke at stemme eller aflevere en ugyldig stemme, fordi de har set afstemningen som en afledning fra indenrigspolitiske problemer, og også her vil kritikken af Orbán utvivlsomt tage til.

Orbán vil dog blive ved med at kalde afstemningen for en succes og argumentere med, at 3,3 millioner ungarere faktisk kom til stemmeurnerne denne gang, hvilket er flere i absolutte tal, end da Ungarn stemte om EU-medlemskabet i 2003. Den gang lød valgdeltagelsen på 45,6 procent, og 83,8 procent stemte ja til at træde ind i EU.

Premierministeren har desuden udstillet splittelsen i oppositionen med folkeafstemningen, og det er derfor et åbent spørgsmål, om den relativt lave stemmeprocent kan komme til at svække Orbáns Fidesz-parti, der fortsat er Ungarns klart største parti i meningsmålingerne.

»Fidesz har kun lidt et midlertidigt nederlag. Selv om folkeafstemningen er ugyldig, vil den store andel af “nej”-stemmer give det regerende parti mulighed for at se resultatet som en sejr. Regeringens stabilitet er ikke i fare,« lyder vurderingen i en analyse fra den uafhængige, ungarske tænketank Political Capital.

I et internationalt lys og i forhold til resten af EU kalder Political Capital den relativt lave valgdeltagelse for en »fiasko« for Orbán. Det understreges også, at afstemningen under alle omstændigheder ville være symbolsk, da resultatet rent juridisk aldrig ville kunne annullere EU-lovgvining, ligesom der i forvejen ikke er opbakning i EU til yderligere tvungne asylkvoter.

Både EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, og Tysklands kansler, Angela Merkel, har allerede ændret kurs i spørgsmålet og taler nu om, at solidaritet aldrig kan ske med tvang, og at man må finde et »kompromis« om solidaritet mellem EU-landene i spørgsmålet om asylansøgere.

Orbán har ikke desto mindre annonceret, at han nu vil have skrevet ind i den ungarsk forfatning, at eventuelle asylkvoter fra EU i fremtiden aldrig ville kunne føres ud i livet i Ungarn uden accept fra det ungarske parlament. Lidt af en udmelding i betragtning af at folkeafstemningen er ugyldig.

Det tyder også på, at Orbán i EU-sammenhæng vil klø på med, at ungarerne klart har sagt nej til asylkvoter fra EU, og at de øvrige lande bør lytte mere til Orbán, når det kommer til håndteringen af flygtninge- og migrantkrisen.

På mandagens pressebriefing i Bruxelles lagde EU-Kommissionen vægt på, at et flertal af ungarerne havde valgt ikke at stemme.

»Hvis folkeafstemningen havde været juridisk gyldig, så ville vores kommentar have været, at vi havde noteret det. Siden den er erklæret juridisk ugyldig af den ungarske valgkomité, kan vi sige, at det har vi også noteret. Vi respekterer det ungarske folks demokratiske vilje - både dem, der stemte, og dem der ikke gjorde det,« sagde EU-Kommissionens talsmand, Margaritis Schinas.

I forhold til fremtidens asylpolitik i EU ligger der et forslag fra EU-Kommissionen til en reform af Dublin-systemet, der dog er sparket til hjørne af EU-landene, netop fordi spørgsmålet er så politisk følsomt i alle landene.

Øjnene er derfor nu rettet mod EU-domstolen, der skal forholde sig til den tvungne fordeling af 120.000 asylansøgere, som blevet besluttet med kvalificeret flertal sidste år, selv om fire lande stemte imod. Den beslutning har Ungarn og Slovakiet nemlig indbragt for EU-domstolen. Før den afgørelse foreligger, vil der næppe ske det store med en reform af Dublin-systemet.

Såvel EU-Kommissionen som de øvrige EU-landes stats- og regeringschefer kan dog roligt forvente, at Orbán til næste EU-topmøde vil gøre en hel del ud af signalet fra den ungarske folkeafstemning, selv om resultatet formelt er ugyldigt.

Rent juridisk får afstemningen ingen betydning, og i praksis er idéen om yderligere tvungne asylkvoter så godt som død. Men Orbán vil insistere på, at det er en sejr, som styrker hans position i EU, mens en del andre EU-ledere vil fokusere på, at Orbán ikke kunne få halvdelen af ungarerne at stemme, og han derfor ikke skal puste sig for meget op.